Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
425 sydlige Kyst, indtil endelig November Maaned kom og inde- sluttede ham med sit Isbælte. Man maatte nu tilbringe Vinteren i denne sprgelige Drken med næsten udtømte For- raad og uden den heltemæssige Taalmodighed og tilfredse Enighed, som forsøder endog de værste Stillinger. Det maa have været en sørgelig Tid sor den stakkels Hudson, der var ene og uden Benner mellem saa mange knurrende Ansigter. Endelig kom det længe forventede Foraar, Skibet blev atter flot, og den 21de Juni 1611 forlod Hudson sin Kahyt tidligt om Morgenen for at varetage Dagens Pligter. Men da han steg op Paa Dækket, bleve hans Arme plud- seligt bundne, og han befandt sig hjælpelys i en oprprsk Bandes Magt. Han saae sig om, men mødte fra alle Sider fjendtlige, grusomme Blikke. Intet Svar fulgte paa alle hans Spvrgsmaal, Formaninger, Bønner og Befalinger, indtil den Ulykkelige endelig hengav sig i sin Skjæbne, saa- ledes som kun et modigt Hjerte formaaer det, og fattet paa Alt betragtede han de Forberedelser, man foretog. En lille, aaben Baad svømmede allerede paa Vandet, og i denne indskibedes Hudson og efter ham Skibstømmermanden, hans eneste Tilhænger, noget Krudt og Bly og endelig de Syge og Svagelige, som ikke mere kunde være til Nytte paa Skibet. Et Signal gaves, Baaden med dens sørgelige Lad- ning blev sat af, Skibet stilede bort, og snart gjenlød de Forladtes sidste Skrig i den friste Brise, som drev de svul- mende Seil hjemad. Saaledes maatte den høihjertede Hudson sporløst gaae under paa sin hæderfulde Bane. I Aaret 1616 omseilede Bassin den uhyre efter ham opkaldte Bugt uden dog at gjøre Forsøg paa at trænge ind gjennem nogen af de store Indsejlinger, der have ført vore Dages Søfarere til saa berømmelige Opdagelser. Fra Tasman, hvis dristige Seilads gjennem Sydhavet vi allerede have omtalt, indtil Cook indtræder en mere end hundredaarig Pause, under hvilken Opdagelsesaanden synes at slumre. Det saae ud, som om Menneskeslægten havde behsvet