Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

424 Maria van Diemen, en Datter af Generalgouvernøren over Indien, og fremdrog endelig endnu Tonga- eller Venskabs- verne af Mørket. Englænderne Hudson og Bassin havde imidlertid for- eviget deres Navne i det høie Norden. I Aaret 1627 gjorde Henrik Hudson det første Forsøg paa at seile direkte til Nordpolen for at naae Indien ad denne Vei. Han kaldte det første Forbjerg, som han opdagede paa den grøn- landske Kyst, „Guds Naades Bjerg", og et andet „Uolcl zvitti bops" (Hold ud med Haab). Derpaa styrede han til Spitsbergen, naaede dettes nordlige Punkt og vendte, vigende for de mægtige Ismarker, tilbage til England. Det var vel ikke lykkedes ham paa denne Reise at naae de indiske Krhdderskove, men de talrige Sælhunde og Hvalrosflokke, som han fandt paa Spitsber- gens Kyster, gave hans Landsmænd Udsigt til et Erhverv, som nogenlunde kunde holde dem stadesløse for hint skuffede Haab. Tre Aar senere gjorde Hudson Forsøg paa at finde en nordvestlig Gjennemseiling med et lille Skib paa 55 Tons, som var forsynet med Proviant for 6 Maaneder. Det Mandskab, han befalede over, var rigtignok i ingen Henseende en saadan Anfører værdig, og det tabte allerede Modet, da han sidst i Juni Maaned var trængt ind i det efter ham opkaldte Stræde. Men Hudson trodsede ligesom Magellan al Knurren og fortsatte sin Vei videre frem igjennem den ubekjendte Kanal, indtil endelig et grændselvst mørkeblaat Hav udfoldede sig for hans Dine. Hudsons- bugten laae for ham, men Opdageren troede at have fundet deu nordvestlige Gjennemseiling, og at hans Skib allerede gjennemskar det stille Oceans Bølger. Man var nu i Be- gyndelse« af August Maaned, og Mandskabet tænkte at vende hjem, men Hudson var bestemt paa at ville fuldende sin Opgave og om muligt at overvintre ved Asiens sol- beskinnede Kyster. I tre Maaneder fulgte han derfor den uhyre Bugts