Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

423 de endelig efter en høist trættende og farlig Reise til Kola i det russiske Lapland, hvor de til deres uudsigelige Glæde og ikke ringere Forundring traf deres tidligere Reisekam- merat, Jakob Cornelis, som lykkeligt førte dem tilbage til Amsterdam. I det 17de Aarhundrede bleve de vigtigste Opdagelser tilsøes gjorte af Englænderne, Hollænderne og Spanierne, hvilke sidste rigtignok kun i Begyndelsen af Aarhundredet ved Hjælp af Quiros og Torres bevarede deres gamle Be- rømmelse. Den Førstnævnte stilede i 1605 ud fra Havnen ved Callao og opdagede den senere Under Navn af Tahitt saa berømte D Sagittaria samt Archipelaget del Espiritu santo eller de nye Hebrider. Paa denne Reise ledsagedes han af den dristige Søfarer, som senere gav det ved utallige Koralrev berygtede Torresstrcede sit Navn og først efterviste, at Ny Guinea og Australien ere adskilte fra hinanden. Medens Spaniens nedgaaende Sol saaledes med sin sidste Glands skinnede over Nyhollands nordlige Kyst, kastede Batavernes opgaaende Stjerne nogle klare Lysstjerner ud over Sydhavets vidtudstrakte Flade. Schouten og Le Maire omseilede i 1616 Jldlandet og trængte igjennem det velbekjendte Stræde, som endnu bærer den Sidstes Navn. Hartog opdagede i samme Aar Een- dragtslandet paa Australiens Vestkyst, og Zeachen 1618 Arnheims og Van Diemensland paa dette Fastlands nord- lige Kyst. 1619 opkaldte Jan Edel en sydlig Deel af Nh- holland efter sig; 1627 opdagede Peter Nuhts en anden Deel af denne Des uhyre Kyststrækning, og 1628 omsellede Peter Carpenter den efter ham opkaldte Carpentariabngts Kyster. I 1642 drog Abel Tasman, den største af de hol- landske Søfarende, en lang lysende Stribe gjennLtn lyd- havet. Idet han omseilede Australien, opdagede han Van Diemenssen, som den retfærdige Efterverden har omdøbt til Tasmanien, berørte Ny Zeelands nordligste D, hvis yderste Spids han opkaldte efter sin Elskede, den smukke