Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Den følgende Morgen saae man Land i en Afstand af 8 Sømile og ingen derimellem liggende D, Paa hvilken man hurtigt kunde redde sig i Tilfælde af, at Skibet skulde stilles ad. Fartøjet trak desuden saameget Vand, at tre Pumper kun med den største Anstrengelse kunde holde det oppe, og endelig opdagede man, at endog Floden, paa hvilken man især havde regnet, ikke var istand til at redde Skibet ud af dets piinlige Stilling. Alt hvad man paa nogen Maade kunde undvære, maatte derfor nu offres, for endnu mere at lette Skibet, og saaledes ventede man taal- modigt paa den næste Flod, ved hvis Hjælp det efter usige- lige Anstrengelser endelig lykkedes at løste det op over Klipperanden ud i det dybere Vand. Men Mandstabet var saa udmattet af det uafbrudte Arbeide, at det ikke kunde holde mere end fem til sex Minuter ud ad Gangen ved Pumperne, og Folkene kastede sig da fladt ned paa det over- svømmede Dcek, hvor de laae, indtil deres Kammerater, ligesaa udmattede som de selv, indtog deres Plads, hvorpaa de atter sprang op for med stadigt aftagende Kræfter at fornye Arbeidet. I denne fortvivlede Stilling erindrede Midship- man Monkhouse et Middel, ved hvilket et Skib, efterat det havde faaet en Lcek, saa at det trak 4 Fod Vand i Timen, dog lykkeligt havde tilendebragt en Reise fra Virginien til London. Man tog et Seil, og paa dette fastsyede man i Haandfuldeviis med løse Sting et stort Kvantum Blaar og Uld. Herpaa blev det ved Hjælp af Reb, der holdt det udbredt, sænket ned under Forparten af Skibet og dernæst trukket hen under Bunden paa dette, indtil det kom til Læk- ken, hvor det indflydende Vands Tryk drev Blaaret og Ulden tilligemed en Deel af Seilet ind i Aabningen. Paa denne Maade lykkedes det at stoppe Hullet, saa at een Pumpe nu var tilstrækkelig, til at holde Skibet oppe, saalænge til det kunde naae en bekvem Havn paa Kysten as Ry-Aolland. Aer op«- dagedes det, at man ikke kunde takke denne sindrige Fremgangs- måde ene for Redningen, thi et af Hullerne var næsten ganske