Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

446 Levnetsmidler dem den 1ste September til at vende tilbage til Fort Entreprise, og paa denne sidste Reise tillands, som varede i fulde to Maaneder, angrebes de af alle Hungerens Pinsler. En Lavart, som, Kanadierne kalde Iripo äs roollø, ydede -dem i Begyndelsen en tarvelig Næring, og de søgte at dæmpe deres Sult med ristet Læder eller Been, som endog Ulvene havde forsmaaet, og som de nu brændte og stødte til Pulver. Ved Kobberminefloden maatte de for- færdige en Flaade til at seile over paa. Efter et langt, frugtesløs) Arbeide forsøgte Ur. Richardson at svømme over, men han var altfor svækket og blev næsten livløs trukket op paa Land igjen. Endelig lykkedes det at. sammentømre en Kano, og hele Selskabet naaede lykkeligt over til Kysten paa hiin Side. Snart efter døde nogle af Kaiiadiertte af Ud- mattelse, og nu skiltes Selskabet. Back ilede forud med nogle af de kraftigste til Fort Eutreprise, for hurtigere at sende de Dvrige Hjælp, og Franklin fulgte efter ham, medens Richardson, Hood og Hepburn tilligemed Invaliderne bleve tilbage ved et Forraad af Iripe äe rocks. Da Franklin naaede Fort Entreprise, fandt han der nogle Linier fra Back, som var ilet ester Indianerne, der allerede havde forladt Stedet. Nogle Hjortehuder og Been vedligeholdt det svage Liv hos de Ulykkelige, og efter Forløbet af atten elendige Dage indhentedes de as Richardson og Hepburn, som vare de eneste endnu levende af Selskabet. De sidste Kanadiere døde nogle Dage efter, og de tre Englændere opholdt nu deres sørgelige Tilværelse indtil den 7 Novbr., da nogle Indianere, der vare sendte af Back, endelig red- dede dem fra Hungersdpden. Efterat de havde sorfrisket sig noget, traf de endelig sammen med deres Venner, hvis Lidelser ikke havde været mindre, paa Moose-Deer-Ven, og det følgende Aar naaede de alle lykkelig tilbage til Eng- land. Det vilde føre os sor vidt, hvis vi nærmere vilde beskrive alle fra 1821 til 1845 hurtigt efter hinanden føl-