Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

448 blænder mindre, og Sneen bliver fastere) nøde de ikke sjel- den deres Forfriskninger med stor Munterhed. Den sæd- vanlige Maade, paa hvilken de tilbragte Døgnet, var føl- gende: Om Eftermiddagen vcekkedes de Sovende ved et Horn, hvorpaa de først bad og dernæst ombyttede deres tykke, med Pelsværk fodrede Soveklcedning med en mindre tung Reiseklce-dning. Efterat de havde nydt en varm Frokost af Kakao og Tvebakker, pakkedes Slæderne til, og derpaa begav man sig videre. Efter fem Timers Arbeide holdt man stille for at spise til Middag eller rettere til Midnat, hvilket Maaltid hovedsagelig bestod af Pemmikan (pulveri- seret Kjod og Fedt), og derpaa reiste man videre i sex til syv Timer. Nu blev der gjort Holdt, for at der kunde hviles Ud om Dagen, Leierne bleve ordnede, Maaltidet for- tceret, en Pibe røget, og efterat Vagterne vare udstillede, saavel til Beskyttelse mod paatrængende Jsbjprne, som for at tørre Klæderne, gik man hen at nyde den vederkvægende Søvn. Efter saa mange Anstrengelser gjorde Selskabet endelig den nedslaaende Opdagelse, at den Ismark, paa hvilken de befandt sig, drev mod Syd, og at de altsaa, trods al deres Fremadflriden paa denne, snarere gjorde Tilbageskridt end kom fremad. Da de indsaae, at alle videre Bestræbelser vilde være fuldkommen frugteslpse, vendte de om, efterat de allerede havde naaet 82°45N. Br., den hsieste Brede- grad, til hvilken Mennesker nogensinde ere trængte frem. Efter en maadeholden Beregning havde de idetmindste til- bagelagt 150 geographiske Miil paa Isen, en Strækning, som vilde have ført dem næsten til Nordpolen, hvis den var bleven tilbagelagt i lige Linie. Efter saa mange mislykkede Foretagender skulde Sir John Franklin endnu engang forsøge at sinde den nordvest- lige Gjennemseiling. Den 26 Mai 1845 seilede han med Skibene „Erebus" og „Terror", som allerede engang havde