Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

449 staaet sig i det antarktiske Hav, fra Themsen, forsynet med 140 Mand og med Proviant sor tre Aar og naaede den 12 Juli Hvaløerne i Baffinsbugten, sra hvilke han sendte sine sidste Beretninger over Oceanet. Over to Aar hengik, men Nordens Is vedblev at være stum som Graven. Hvilken Skjcebue havde rammet de Udeblivende? Vare Skibene blevne flaaede itu mellem Isskaberne, eller havde Stormen ødelagt dem? Havde Havet opslugt de Ulykkelige, eller ventede de maaskee paa en §de D den Hjælp, som Fædrelandet skyldte dem? Med hver Dag voxede den almindelige Spænding. Alt maatte opbhdes for at redde saadanne Mcend. Men hvem var beredt til at sætte sit eget Liv paa Spil for at trænge ind i de Drkener, hvor muligt Franklin og hans Kammerater endnu levede? Til ZEre sor vort Aarhundrede meldte mange Frivillige sig til dette Foretagende. I Juni 1848 afseilede først Sir James Ross, der havde megen Erfaring, for at finde de Ulykkeliges Spor, men allerede den 25 Mai var Franklins gamle Ledsager, John Richardson, ilet forud for ham til- lands, idet han glemte alle tidligere Lidelser og offrede et sorgfrit Livs velfortjente Ro og Nydelser for om muligt endnu at redde Vennen. Men hverken Richardson og Rae, der bereiste hele Kysten fra Mackenzie til Kobbermineflodeu, eller Ross, der overvintrede ved Indløbet til Prindsregent- strcedet og gjennemsøgte alle Kysterne paa det Nøjagtigste ved Barrowstrcedet, lykkedes det at opdage allermindste Spor af de Savnede. Tre Aar vare hengaaede efter den Tid, til hvilken man havde ventet Franklins Tilbagekomst, og alt Haab om, at han endnu kunde være ilive, syntes ude, men for at bort- fjerne endog den allerringeste Tvivl, stulde alle det ameri- kanske Polarhavs Afkroge endnu engang undersøges, og i Aaret 1850 løb ikke mindre end 12 Skibe ud i denne Hen- sigt, som deels under Collinson og M'Cllrre stulde trænge Harttvig: Havet med dets Plante- eg Dyreverden. 29