Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

79 Skyerne erstatte derimod Græsset det ved Udstraaling soraarsagede Tab, idet de kaste Varmen, der ellers havde tabt sig i Nnmmet, tilbage paa Jordens Overflade, og dette er Grunden til, at Duggen, naar Himlen ikke er klar, kun salder sparsomt eller endog flet ikke. Et simpelt Løvtag eller et aabent Telt yder samme Tjeneste i det Smaa, idet det tilbagekaster den fra Jorden udstraalende Varme. En jævn Lttftbevægelse begunstiger Duggeus Dannelse, fordi deu altid briuger nye, varmere og fugtige Luftlag i. Berøvelse med det kolde Græs. Ved stærkere Viude for- hindres derimod Duggeus Dauuelse, fordi Luftlagene ikke faae Tid til uuder Afkjøliugen at danue Nedslag. Plauterue bedækkes forst med Dug, dernæst Stenene, Jordbunden og tilsidst Metallerne, som ofte eilduu ere frie for Fugtighed, naar Bladene allerede^ ere bedækkede med tætte Draaber. Ogsaa Haar og uldent Tøl modtager let Dug. Det er let at see Gruudeu til, at der falder meest Dug i klare, vindstille Nætter, som følge oveupaa varme Sommerdage, og at dette Nedslag er rigeligst i det tropiske Belte, da Luften her iudeholder de fleste opløste Vanddun- ster, og de forholdsviis kolde Nætter næsten altid ere rolige og stjerueklare. Rum er frossen Dug. Naar et varmere Luftlag eller en varmere Luftstrømning afkjoles af en eller anden Aarsag, fortættes sædvanligviis en større eller mindre Deel af deres Fugtighed til smaa, hule Vaudblærer, som paa Grund af deres riuge Vægt ved- blive at svæve i Atmosphæren og blive synlige for Biet som Taage eller Skyer. Disse meteorologiske Fremtoninger bringe vel meget Ubehageligt med sig, mett de berede ogsaa Naturens Venner marige Nydelser. Endog deu meget ud- raabte Taage har sin Skjouhed, uaar den tilslører Bag- grunden af Udsigten og lader Phautasien et saa meget videre Spillerum, men det er endnu smukkere, uaar mau, staaende ovenover Taageu, seer de af Solen beskiunede Bjerges Toppe rage frem ligesom Der af de Sølvbølger, der opfylde Dalen.