Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
85 Landet fyldt med et tykt Isdække, der som en flydende Masse kun stiger til en vis Høide og overalt har Tendents til at flyde sine Kanter frem mod Vest gjennem Dalene ud over Khstlandet eller Havet. De phhsiske Kræfter, som langsomt sætte det hele uhyre Isdække i Bevægelse, ere deels de opdyngede Massers Vægt, men især Sneens Ud- videlse. Efterat den nemlig er smeltet paa Overfladen om Sommeren, fryser den atter i de dybere Spalter, hvorved den fremkalder et Tryk. Paa de Steder, hvor Fremskrivningen begunsliges, danne sig Jsstrømme, saa at man, besynderligt nok, seer en fast Flod danne sig indenfor Grcendserne af en tilsyne- ladende eensformig Masse med jevn Overflade. Saaledes skydes der Plader af over 1000 Fods Tykkelse ned gjennem Jsdalene til Bunden af Fjorden, og Bevægelsen fortsættes Uforandret frem over Havbunden, indtil Udkanten naaer en Dybde, i hvilken Vandet begynder at løste den; men den beholder sit Sammenhæng og rykker frem, baaren af Havet, indtil Bølgerne eller dens egen Tyngde tilintetgjøre Sam- menhængen. Det lysnede Ishav styrter da med el forfærdeligt Skrald, der intet Tilsvarende har andetsteds paa Jorden, ned i Afgrunden og oprører Havet i mange Miles Afstand. De grønlandske Kolonister kalde Isbjergenes voldsomme Løs- rivning fra Modergletscheren Jsblinkens Kalvning. Paa denne Maade dannes alle de egenlige Isbjerge, som man vel maa adskille fra de svømmende Ismarker i Polarhavet lee, Urikl loo). De Sidste, som ofte danner Flader (UrnuMS68) as utrolig Udstrækning, hæve sig i Reglen kun 4—6 Fod over Vandfladen og naae tre eller fire Gange saa langt ned under denne. Undertiden ere de saa jevne, at en Slæde uden Hindring kan kjøre mange Mile hen over dem, men som oftest ere de bedækkede med fremragende Hvider (Huminaeks), som dannes ved Optaaruingen af enkelte Blokke, der støde sammen og under-