Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
Landet fyldt med et tykt Isdække, der som en flydende
Masse kun stiger til en vis Høide og overalt har Tendents
til at flyde sine Kanter frem mod Vest gjennem Dalene ud
over Khstlandet eller Havet. De phhsiske Kræfter, som
langsomt sætte det hele uhyre Isdække i Bevægelse, ere
deels de opdyngede Massers Vægt, men især Sneens Ud-
videlse. Efterat den nemlig er smeltet paa Overfladen om
Sommeren, fryser den atter i de dybere Spalter, hvorved
den fremkalder et Tryk.
Paa de Steder, hvor Fremskrivningen begunsliges,
danne sig Jsstrømme, saa at man, besynderligt nok, seer en
fast Flod danne sig indenfor Grcendserne af en tilsyne-
ladende eensformig Masse med jevn Overflade. Saaledes
skydes der Plader af over 1000 Fods Tykkelse ned gjennem
Jsdalene til Bunden af Fjorden, og Bevægelsen fortsættes
Uforandret frem over Havbunden, indtil Udkanten naaer en
Dybde, i hvilken Vandet begynder at løste den; men den
beholder sit Sammenhæng og rykker frem, baaren af Havet,
indtil Bølgerne eller dens egen Tyngde tilintetgjøre Sam-
menhængen.
Det lysnede Ishav styrter da med el forfærdeligt
Skrald, der intet Tilsvarende har andetsteds paa Jorden,
ned i Afgrunden og oprører Havet i mange Miles Afstand.
De grønlandske Kolonister kalde Isbjergenes voldsomme Løs-
rivning fra Modergletscheren Jsblinkens Kalvning.
Paa denne Maade dannes alle de egenlige Isbjerge,
som man vel maa adskille fra de svømmende Ismarker i
Polarhavet lee, Urikl loo). De Sidste, som ofte
danner Flader (UrnuMS68) as utrolig Udstrækning, hæve
sig i Reglen kun 4—6 Fod over Vandfladen og naae tre
eller fire Gange saa langt ned under denne. Undertiden
ere de saa jevne, at en Slæde uden Hindring kan kjøre
mange Mile hen over dem, men som oftest ere de bedækkede
med fremragende Hvider (Huminaeks), som dannes ved
Optaaruingen af enkelte Blokke, der støde sammen og under-