Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

86 tiden naae en Høide at 40 eller 50 Fod. Om endog de af Gletschere dannede Isbjerge aldrig ere i Besiddelse af en saadan Fladeudstrækning, som de svømmende Ismarker, der opstaae derved, at Vandet fryser i de større Bugter og Indløb, saa ere de saameget desto høiere og dybere. I hvilken Grad de fortjene deres Navn, fremgaaer deraf, at de ofte hæve deres Hoved 200 Fod over Havets Overflade, endsk'Mdt deres Vægt trykker dem fire Gange saa langt ned under denne. Deres maleriske Skjønhed fængsler den Sø- farendes Die og lader ham beundre Naturen endog i Nor- dens sørgelige Arkener. De bære en af Sneehvidt, Hav- grølit, Ultramarin eller mørkt Jndigoblaat dannet Festklæd- ning, og de sælsomste Klippedannelser, som den meest ud- skejende Phantasie kan forestille sig, blive til Virkelighed i deres sønderrevne Former. Syttet af det første Isbjerg gjør altid samme dybe Indtryk paa den Søfarende, som den første Kokuspalme eller det første Syn af Stjeruekorset paa den sydlige Himmel. Endog den raa Matros føler sig greben, naar deu svømmende Kolos, baaren af Polarstrømuingen, nærmer sig langsomt og majestætiskt. Den er et vældigt Forbud paa en endnu ube- kjendt Verden, en Herold fra Jskongen, der troner ved Polen; en ny Aabenbaring af Skaberens uendelige Storhed. Esterhaanden som Isbjergene rykke nærmere mod det tempererede Belte og svinde mere og mere ind paa Grund af den fjendtlige Varme', flytter deres Tyngdepunkt sig. Masser, ved Siden af hvilke Kølns Domkirke synes ubety- delig, styrte da hovedkulds ned i de klare mørkeblaa Bølger, medens langt borte en lige saa mægtig Kolos dukker frem as Havdybet. Hvide Skyer af Taage stige op af de kogende Vande, som om de vilde tilsløre en Scene, der er for stor- artet til at beskues af menneskelige Dine. Den derved fremkaldte Larm overgaaer den uedstyrteude Lavines eller et Feldtslags Torden. Den oprørte Ss hæver og sænker sig i vældige Bølger i mange Miles Afstand.