Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

262 Kvæger. Race, som Tilfældet har af Anmcerkniug (ved Docent Harald Goldschmidt). Da det ikke er uden Interesse at kende Forholdet mellem Størrelsen af jydsk og rodt dansk Kvæg, meddeles i omstaaende Tabel en Del Maal, tagne i Foraaret 1893. Det, bemærkes, at Maalene ere givne i Centimeter, og at de med Undtagelse af Brystomfangsmaalet ere Stang- maal, som altsaa angive den lodrette (virkelige) Afstand mellem de i Overskriften anførte Punkter, hvorved Tallene bedre end Anlcrgsmaalene gengive den Opfattelse, det Indtryk af Dimensionerne, som man faar ved umiddelbar Betragtning af Dyrene. spiller, at den Race, Forhold, under hvilke det de B. ÄMgavlen i Danmark. — Udvalg as Avlsdyr og Brngsdyr. Ved Statskonsulent Axel Appel. Gennem en bevidst og kyndig Ledelse af Avlen soge vi at udvikle en for det særlige øjemed stedse mere fordelagtig Kvægbestand, der i fortrinlig Grad er i Besiddelse af saadanne Egensiaber, ved hvilke den paa den mest fUldkomne og mest okonomiste Maade er i Stand til at kunne foretage en Bearbejdning og Omdannelse af Agerbrugets Frembringelser (Raaprodnkter) til forædlede Produkter: Mælk og Kod. I. Valg as Race. De her i Landet, og særlig i Jylland, gjorte Er- faringer med Hensyn til Benyttelsen af forskellige Racer have nok som godt- gjort, hvilken overordentlig stor Ökonomist Rolle der arbejdes med, er i fuld Overensstemmelse med den skal virke. Naar der er famlet saa meget med Hensyn til Valg været i Jylland, da maa Grunden sikkert for en væsentlig Del soges i mangelfuldt Kendskab til og Forstaaelse af Racens Væsen, Dannelse, Vedligeholdelse og videre Udvikling. Det uklare i Opfattelsen paa disse Punkter har affodt en overdreven Tro paa Rækkevidden af „Blodets Magt" eller med andre Ord paa vedkommende Races Evne til paa en ufor- klarlig (mystisk) Maade vedblivende at kunne hævde de fortrinlige Egenskaber, for hvilke den sogtes, trods dette, at Pleje, Brug og de Forhold, hvorunder en slig Race sattes, vare vidt forskellige fra den Pleje, Brug o. s. v., der havde været de væsentligste Aarsager til dens Dannelse og Vedligeholdelse. Om Kvægholdet stal baseres paa Avl af Malke- eller Ksdkvæg vil jo i forste Række være bestemmende over for Valget af Race. Man bor grundig klargore sig de Forhold, hvorunder der skal arbejdes, og være paa det rene med, hvilke Vilkaar man kan byde paa i Henseende til Ernæringsforhold, Klima, Rsgt og Pleje, samt overveje, hvor vidt disse Vilkaar svare til, hvad vedkommende Race er vant til og fordrer for at knnne holdes med et i Længden godt og Ökonomist Resultat. 1 Jfslge de Samfunds- og Besiddelsesforhold, der ere de herstende her i Landet, bsr vor Kvægavl i sin store Almindelighed grnndlægges paa Racer, hvis Fordringer til et okonomisk Hold passe til den KnltUr, der er den almenraadende i vort Landbrug. En Kulturrace som t. Eks. Korthornsracen har ingen Rod her i Landet som Emne for den almindelige Avl; thi den kræver andre Betingelser for sin Bestaaen som Race,