Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

424 Melkens Anvendelse. mælken i frist Tilstand til HusholdningsbrUg konstruerede han et arbejds- dygtigt og let anvendeligt Pasteuriseringsapparat (Fig. 130), ved hvilket Mælken opvarmes til 80—90 0 C., lige saa hurtig den kommer fra Centri- fugen. Ved Opvarmniilgen dræbes Flertallet af Mikroorganismerne, og gennemføret Opvarmningen saa vidt, at Mælken, efter at den er kommen i Transportspandene, endnu holder 80 0 C., pasteuriseres ogsaa den paa Inder- siden af Spandene tilbageblevne Ssdmælk. — Bedst er det dog, naar der er tilstrækkeligt Vand til Raadighed, at træffe den i Fig. 131 viste Ordning, saaledes at Mælken lige fra Pasteuriseringsapparatet kan strsmme over et Koleapparat. Naas der blot en Afkoling tit 20 0 C., vil Mælken vinde baade i Smag og Holdbarhed. Centrifugemælk anvendes dog endnu forholdsvis kun lidt til Byernes Mælkeforsyning; denne bestaar hovedsagelig i Sodmælk, Flsde og noget haandsknmmet Mælk. Man kan f. Eks. i London se Mælkenerne lade endog betydelige Mængder Centrifugemælk daglig lobe i Kloaken, fordi det er en Vare, det er vanskeligt at finde Ksbere til, medens samtidig Flode betales med en Pris, indtil dobbelt saa hoj som Værdien af det Smor, der kan kærnes deraf. Maaling af Vælten, der tidligere var den eneste almindelig anvendte Maade for Bestemmelsen af Mælkens Mængde, bruges endnu almindelig i Detailmælkehandelen. — Enheden er Potten (0,96til Liter), som er lig 1/32 Kubikfod eller 54 Knbiktommer. En Pot er 4 Pægle, og 2 Potter kaldes 1 Kande. De Maal, der nn anvendes, ere næsten altid Blikmaal, der rumme henholdsvis 2 Potter, 1 Pot, 1/2 Pot og 1 Pægl. Vejning af Mtrlkcn bruges nu paa alle danste Mælkerier. Den indfortes forst paa Lillerup ved Horsens 1859 af nuværende Hofjægermester Friis til Lyngbygaard, og særlig ved Professor Segelckes Bestræbelser optoges den snart paa de fleste veldrevne Herregaardsmælkerier i alle Landets Egne. Senere er den bleven bragt i Anvendelse paa alle Centrifugemælkerier, efter- haanden som disse ere blevne indrettede. — Enheden er Pundet (500 franske Gram = y2 Kilogram). Et Pund deles i 100 Kvint, et Kvint i 10 Ort. 100 Pllnd kaldes et Centner. — Gaar man ud fra, at normal Mælk ved 150 C. har en Vægtfylde af l,0315/ vil en Pot Mælk veje l,0315 x 193 Kvint 199,08 Kvint. — Som ovenfor omtalt, regnes ved Mælkesalg endnu efter Potter, men for ftørre Partiers Vedkommende bruges dog fortrinsvis at regne 1 Pot = 2 Pd. Dette er ganske vist lidt til Ugunst for Sælgeren, men i Praksis er det den mest bekvemme Fremgangsmaade, da Maalet let kan blive meget mere variabelt, især naar der er Skum paa Mælken. — Som allerede omtalt S. 397, er Bismeren det mest hensigtsmæssige Redskab at benytte i Stalden og paa Malkepladsen. I Mælkenerne har man benyttet almindelige Decimalvægte; men hvor der skal vejes nøjagtigt, ere de ikke fyldestgsrende.