Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Smørrets Pakning og Opbevaring^ 473 Smordritlerne. Luften i det 3 Tom. (c. 8 Ctm.) vide trnkne Jærnror ii af- koles af den omliggende Is, saaledes at den bliver tung og strsmmer ind over Gulvet i Kolerummet, der stiger den til Vejrs og bliver tor, efter- haanden som den opvarmes af Dritlerne, der afksles, og lidt efter lidt suges den bort gennem nn. Et noget simplere Princip, der anvendtes ved Smorndstillingen i Aalborg 1883, er vist i Fig. 168. Jskassen virker som en omvendt Skorsten; den kolde og tungere Lust strsmmer Ud gennem de nederste Ventiler, medens den varmere Lnft i Lokalet suges ind i Kassen foroven. Naar denne Luft synker ned mellem Jsstykkerne, vil den afksles under sit Dllgpunkt og afsætte sin Fugtig- hed paa Isen, saaledes at Fortæt- ningsvandet og det smeltede Isvand vil lsbe bort sammen. Luften i Lo- kalet bersves saaledes stadig noget af sin Fugtighed; men der finder ingen Luftfornyelse Sted. Vil man tillige opnaa en saadan, lukkes de overste Ventiler ind til Jskassen, samtidig med at de overste Rader i Læsiden af Lokalet lukkes op. Gen- nem disse vil Luften foroven i Lo- kalet trække ud, medens Luften mel- lem Jsstykkerne vil forny sig fra oven gennem Lemme, hvor den atmo- sfceriste Luft maa gives let Adgang. Dette System er meget nemt at bringe i Anvendelse paa et Mælken. Fig. 168. Jsafkoling af et Udstil- lings- eller Lagerlokale. Tegningen viser en Jskasse fra Gulv til Loft, ved Siden af hvilken Dritlerne ere stillede i en saadan HWe over Gulvet, at den kolde Luft kan strMme frem under dem. Et lille Rum afskilres i Ishuset, som vist i Fig. 167, men hele Rorsystemet udelades, hvorimod der anbringes et Par store Lemme [f. Eks. 8 Tom. (c. 21 Ctm.) hsje og 24 Tom. (c. 63 Ctm.) bredes foroven og forneden i Skillevæggen ind til Isen. Erindres maa det imidlertid, at flal LUftcirkulaüonen være saa kraftig, at den kan faa nogen det derhos, at tilstedeværende Smsrfejl vanskelig opdages, naar Smørret ved Be- dømmelsen er forholdsvis koldt, hvoraf folger, at en Smørhandler, der kober et Parti afkolet Smør, let kan komme til at betale det for dyrt i Forhold til dets virkelige Godhed, og hvis en saadan Handel nogle Gange har forvoldt ham Tab, er det saare naturligt, at han kommer ind paa den Formening, at Afkølingen har virket skadeligt for selve Smorret, medens den kun har virket uheldigt paa hans Evne til at bedomme Smorret".