Den Polytekniske Læreanstalt
Samlinger, Laboratorier m.m.

Det fysiske Laboratorium. 23 Over hver Arbejdsplads er der opslaaet en Tavle med Ordlyden af de Op- gaver, der kan udføres med den Opstilling, som her har sin Plads. Paa denne Tavle har hver Opgave sit Nummer, det samme, som er anbragt paa den Kasse eller Æske, der indeholder de for Opgavens Løsning nødvendige Hjælpeapparater. Synspunkter for Valget af Øvelser og Apparater. Et Hovedsynspunkt ved Organisationen af Laboratorier og Undervisning har været det, at Undervisningen skulde være en Virkelighedsundervisning, der be- nytter de Midler, de studerende vil træffe i det praktiske Liv, og arbejder strængt efter den Arbejdsmetode, der karakteriserer alt godt praktisk Arbejde, hvad enten dette er af videnskabelig eller teknisk Art. Derfor bestaar Laboratoriets Udstyr, livad de gængse Maaleapparater, Maaleskruer, Vægte, elektrisk Viserinstrumenter m. m. angaar, i væsentlig Grad af de talrige udmærkede Typer, som Fysik og Teknik i Fællesskab har skabt; de som oftest overordentlig tarvelige eller ganske ubrugelige Modifikationer for Undervisning — saakaldte „Undervisningsapparater“ — har været holdt ganske udenfor. Det samme har været Tilfældet ved Laboratoriets Udstyr med Apparater for den egentlige Fysikundervisning. Disse Apparater er for en ikke ringe Parts Vedkommende konstruerede af Forfatteren til denne Oversigt efter forudgaaende Forsøg ogud fra det Synspunkt, at de skulde tillade et Arbejde med det Præg, der er karak- teriseret ovenfor. løvrigt liar det været et Ledemotiv, at de Arbejder, de studerende fik med at gøre i Laboratoriet i saa høj Grad som muligt skulde være af Interesse netop for den vordende Ingeniør. Derfor er der f. Eks. lagt saa stor Vægt paa Studiet af den svingende Bevægelse (mekaniske og elektriske Svingninger, Resonans), af Legemernes elastiske Forhold, af elektriske Maalemetoder o. s. v. Undervisningsmaaden. I Undervisningsmaaden er der i Tidens Løb sket ikke uvæsentlige forskyd- ninger. Den Undervisningsmaade, Forfatteren, som Forholdene nu er, maa anse for den bedste, d. v. s. den, der giver Eleven det største Udbytte af Arbejdet, er To- dagessystemet. Eleven beskæftiger sig to Dage med hvert Forsøg. Den første Dag gaar med til Orientering, foreløbige Forsøg o. 1., ved hvilke Arbejdets eventuelle Vanskeligheder og dets Ejendommeligheder opdages. Denne Arbejdsmaade er jo i Virkeligheden den, som Erfaringen lærer i Almindelighed er den mest praktiske ved alt Arbejde paa nye Felter. Den tillader ikke Eleven at stifte Bekendtskab med saa mange forskellige Omraader som Endagssystemet, men til Gengæld bliver Kendskabet til de Omraader, der dyrkes, intimere. Ialt arbejder hver Elev i Halvaarets Løb med 7 ä 8 sammensatte Forsøg af fysisk og maaleteknisk Karakter. Det gennemsnitlige Antal Elever i Halvaaret har de sidste Semestre (1908 1910) været ca. 80, altsaa ca. 27 hver Øvelsesdag. Disse Elever er fordelt paa 4 Rækker med noget forskellige Øvelser, saaledes at der i nogen Grad kan tages Hen- syn til Elevernes Studieretning. Første Række er særlig bestemt for Elektroteknikel e, anden for Maskiningeniører, tredie for Bygningsingeniører og fjerde for Fabrikingeniører. Rapporter over Arbejdet. Over det udførte Arbejde leverer den studerende Rapport. Denne gennemses og rettes af Laboratoriets Assistent. Efter den første Dags orienterende Arbejde giver Eleven paa Grundlag af dette Arbejde en Beskrivelse af, hvorledes han tænker sig Forsøget eller Maalingen udført, foruden et Overslag over den Sikkerhed, Resul- tatet af Maalingen maa antages at kunne faa. Efter den anden Dags Arbejde leveres