Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd
Forfatter: Alb. Kaarup
År: 1869
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 315
UDK: 38(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312 Örn den Assureredes Forhold til den forsikkrede Gjenstand
paa et andet Sted end Bestemmelsesstedet, bi-
drager for samme til det almindelige Havari Nettoudbyttet
af det Solgte med Tillæg af Beløbet af den Varernes
Skade, som skal godtgjøres i Havariberegningen og tillige
deeltage i Tabet.
3. Fragten bidrager med hele den Sum, som er
betinget for alt det Gods, der findes ombord, naar Havariet
skeer, altsaa baade det frelste og det opoffrede Gods,
samt endvidere Fragten for det Gods, som Skipperen tid-
ligere paa Reisen maatte have solgt for at tilveiebringe
de nødvendige Penge til Reisens Fortsættelse. Dersom
Skibet ikke naaer Bestemmelsesstedet, kan kun den for-
tjente Distancefragt komme i Betragtning. I begge Til-
fælde fradrages en Femtedeel for tilbagestaaende Hyre og
andre Udgifter.
9. Om den Assureredes Forhold til den forsikkrede Gjenstand
og hans og Assurandeurens Forpligtelser i Almindelighed.
Enhver Forsikkring bør naturligviis gaae ud paa at
holde den Forsikkrede skadesløs. Men saa enig man end
herom kan være, er det dog derfor ikke let at afgjøre,
hvorledes delte Maal bedst naaes. Nogle mene, at den
Forsikkrede, naar en Ulykke skeer, bør sættes i samme
Stand, som hvis den ikke var indtraadt; Andre derimod
antage, at han, hvis Ulykke skeer, bør sættes i samme
Stand, som om han slet ikke havde foretaget den paa-
gjældende Expedition. Herom er det nu ikke let at blive
enig; men hvorledes man end betragter Sagen, er det
klart, at Assurandeuren maa søge, saavidt det staaer i
hans Magt, at sikkre sig imod, at P'orsikkringstageren har
Udsigt til Fordeel derved, at den forsikkrede Gjenstand
forgaaer. Foruden de med Hensyn til Vurderingen af
den forsikkrede Gjenstand gjældende Bestemmelser, som
vi alt have omtalt Pg. 300, er det derfor en almindelig
Regel i alle Assuranceforhold, at Ingen med, Gyldighed