Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
tagelse farvet blaat af Jod, hvilket er et Tegn paa, at
de fremstillede Former, Fig. 60—70, høre genetisk sammen.
Denne Betragtningsmaade støttes desuden derved, at alle de
øvrige, hidtil iagttagne Bacterier i 01 og Ølurt farves gule af
det nævnte Grundstof. Alt Dette viser hen til, at jeg har
havt to vel adskilte Arter for mig, og at jeg har opnaaet at
fremstille Renculturer af hver af disse. Min nye Ferment-
organisme tillader jeg mig at indføre i Systematikken under
Navnet Mycoderma Pasteurianum efter Banebryderen paa hele
dette Omraade. Skjøndt de to Arter hidtil rimeligvis ofte ere
bievne sammenblandede, er det dog mest sandsynligt, at Pa-
steur og de øvrige Forskere ved Myc. aceti kun have forstaaet
den gultfarvede.
For yderligere at prøve Rigtigheden af det Nye, jeg har
ført frem, besluttede jeg ogsaa at undersøge, hvorledes de to
Arter vilde forholde sig paa Urt som Næringsvædske. I den
Anledning benyttede jeg dels Pasteurske Kolber, dels Koge-
flasker, V* fyldte med stærkt kogt og derved steriliseret Siposeurt.
Flaskerne bleve, efterat den indeholdte Urt havde kogt en Tid-
lang, overbundne med et Lag Filtrerpapir, der som sædvanligt
kort i Forveien var trukket igjennem en Flamme forat bort-
brænde Støvet, og herigjennem lod jeg derpaa de hede Dampe
fra den bestandigt kogende Urt i längere Tid stige op, men
dog saaledes naturligvis, at jeg undgik en Sprængning. Derpaa
blev et nyt Lag, paa samme Maade behandlet Filtrerpapir
bundet over det første og ligeledes under fortsat Kogning udsat
for Dampens Paavirkning. Urt behandlet paa denne Maade
holder sig ligesaa godt som i de Pasteurske Kolber. Jeg har
nu f. Ex. havt saadanne Flasker staaende i omtrent 1 Aar, og
deres Indhold forblev i den Tid klart og uforandret, frit for
Organismers Angreb. Dog stode de i et Locale, hvis Luft paa
Grund af de der anstillede Experimenter bestandig var opfyldt
med forskjellige Bacterier, Gjær- og Skimmelsvampe, for hvilke
Urten udgjør en fortrinlig Næringsbund. Saa vidt jeg erindrer,
er det Brefeld, der først har meddelt denne Methode. Jeg
benyttede oftere Flaskerne end Kolberne, fordi hine give de
udsaaede Mycodermaarter rigeligere Adgang til Luftens Ilt end
disse og derved betinge en kraftigere Vegetation. I ethvert