Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
ved Tilsætningen af forskjeHige Jodopløsninger, som f. Ex. Jod-
Jodkalium. Det er bestandigt en Bremme i Udkanten af den
fremstrømmende Jodforbindelse, der farves blaa, medens det
indenfor værende Parti er grønt, gult og endelig brunt; hvad
der til et vist Tidspunkt har været blaat, vil et Øieblik efter,
naar Jodstrømmen er rykket videre frem, blive gult og tilsidst
brunt. Paa det Stadium, hvor Cellerne have modtaget en gul
eller brun Tone, er det ikke muligt at bestemme, om den far-
vede Mycodermaart hører til Myc. aceti eller Myc. Pasteurianum.
Ved at trykke et af Jod farvet Præparat, indeholdende sidst-
nævnte Art, temmelig stærkt saaledes, at Dækglasset gnides
mod Objectglasset, vil man i Reglen erholde tynde, udmasede,
smukt blaatfarvede Hinder; der findes da ikke længere blaat-r
farvede Celler, men kun gult- og bruntfarvede; disse have været
mest udsatte for Jodens Paavirkning og ere herved bievne
stærkere, fastere, saa at de kunne udholde et større Tryk end
de førstnævnte.
Det ved Tilsætning af Jod eller af en Jodforbindelse frem-
komne blaa Stof stemmer foruden i Henseende til Farven ogsaa
i andre Retninger overens med Jodamylum. *Det affarves saa-
ledes af Ammoniak, Natron eller Qvægsølvtvechlor, ligeledes
naar det, efterat der er tilsat lidt destilleret Vand, udsættes
en kort Tid for Luftens directe Paavirkning. Disse Reactioner
tyde paa Amylum eller et nærstaaende Kulhydrat, maaske
en Art Cellulose, der ret hyppigt findes i Ascomyceternes
Gruppe i Paraphyser og Asci; jeg har saaledes selv iagttaget
det hos de af mig i sin Tid beskrevne nye Arter af Slægterne
Ascophanus og Saccobolus1).
Den af Trécu] i Aaret 1865 opdagede og af Ph. van Tieg-
hem senere udførligere beskrevne Bacillus Amylobacter2) skal
paa visse Udviklingsstadier i sine cylindriske Led paa isolerte
Punkter have Indleiringer af Stivelse, der farves blaa eller
x) Emil Chr. Hansen, De danske Gjødningssvampe (Videnskabl. Medd.
fra den naturh. Foren, i Kjøbenhavn, 1876, p. 290 og 293, Tavle VI,
Fig. 1—8 og Fig. 23).
2) Pli. van Tieghem: Sur le Bacillus Amylobacter et son role dans
la putréfaction des tissus végétaux (Bulletin de la société botan.
de France, 1877).
7*