Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
99 ved Tilsætningen af forskjeHige Jodopløsninger, som f. Ex. Jod- Jodkalium. Det er bestandigt en Bremme i Udkanten af den fremstrømmende Jodforbindelse, der farves blaa, medens det indenfor værende Parti er grønt, gult og endelig brunt; hvad der til et vist Tidspunkt har været blaat, vil et Øieblik efter, naar Jodstrømmen er rykket videre frem, blive gult og tilsidst brunt. Paa det Stadium, hvor Cellerne have modtaget en gul eller brun Tone, er det ikke muligt at bestemme, om den far- vede Mycodermaart hører til Myc. aceti eller Myc. Pasteurianum. Ved at trykke et af Jod farvet Præparat, indeholdende sidst- nævnte Art, temmelig stærkt saaledes, at Dækglasset gnides mod Objectglasset, vil man i Reglen erholde tynde, udmasede, smukt blaatfarvede Hinder; der findes da ikke længere blaat-r farvede Celler, men kun gult- og bruntfarvede; disse have været mest udsatte for Jodens Paavirkning og ere herved bievne stærkere, fastere, saa at de kunne udholde et større Tryk end de førstnævnte. Det ved Tilsætning af Jod eller af en Jodforbindelse frem- komne blaa Stof stemmer foruden i Henseende til Farven ogsaa i andre Retninger overens med Jodamylum. *Det affarves saa- ledes af Ammoniak, Natron eller Qvægsølvtvechlor, ligeledes naar det, efterat der er tilsat lidt destilleret Vand, udsættes en kort Tid for Luftens directe Paavirkning. Disse Reactioner tyde paa Amylum eller et nærstaaende Kulhydrat, maaske en Art Cellulose, der ret hyppigt findes i Ascomyceternes Gruppe i Paraphyser og Asci; jeg har saaledes selv iagttaget det hos de af mig i sin Tid beskrevne nye Arter af Slægterne Ascophanus og Saccobolus1). Den af Trécu] i Aaret 1865 opdagede og af Ph. van Tieg- hem senere udførligere beskrevne Bacillus Amylobacter2) skal paa visse Udviklingsstadier i sine cylindriske Led paa isolerte Punkter have Indleiringer af Stivelse, der farves blaa eller x) Emil Chr. Hansen, De danske Gjødningssvampe (Videnskabl. Medd. fra den naturh. Foren, i Kjøbenhavn, 1876, p. 290 og 293, Tavle VI, Fig. 1—8 og Fig. 23). 2) Pli. van Tieghem: Sur le Bacillus Amylobacter et son role dans la putréfaction des tissus végétaux (Bulletin de la société botan. de France, 1877). 7*