Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
paa de forskjellige Steder er forskjeHigt, saavel i Henseende
til de optrædende Formers Mængde som Art, og at hans La-
boratorium i høi Grad var rigt paa Gjæringsorganismer. For-
uden Skimmelsvampe og Bacterier, hvis systematiske Navne
han slet ikke berører, og »Torulaformer«, der i nogle Tilfælde
angives nærmest at høre til Sacch. Mycoderma og i andre til
Dematium, fandt han i sine Forsøg følgende: Mucor race-
mosus, Sacch. Mycoderma, Sacch. Pastorianus, Sacch. ellip-
soideus, Sacch. apiculatus, Sacch. cerevisiæ, Smørsyre- og
Melkesyrebacterier. Som Næringsvædske benyttede han Ølurt,
Vinmost og sukkerholdigt Gjærvand. Disse Vædsker bleve dels
heldte i temmelig 'flade Skaale, som han derpaa udsatte for
Luftens Adgang paa de Steder, hvor han ønskede at anstille
sin Undersøgelse, og dels i Kolber, hvis Hals var trukken ud
i en Spids, der under Vædskens Kogning blev tilsmeltet, efterat
Dampene havde drevet den oprindeligt tilstedeværende Luft ud.
Naar han senere knækkede Spidsen af der, hvor han ønskede
at tage en Prøve af Luften, sugede de sig fulde. Om denne
Methode bemærker han, at man ikke altid saaledes opfanger
Organismer, og at man kun sjeldent faaer en Vegetation af
Gjærsvampe, thi det indsugede Rumfang Luft er kun lille i
Forhold til Gjærsvarapenes oftest sparsomme Udbredelse. Der
er derimod Udsigt til paa denne Maade at faa en Rencultur,
idet ikke sjeldent en eneste eller nogle faa Kim af een og
samme Art blive optagne af Næringsvædsken. Det følger af
sig selv, at denne bestandigt var steriliseret, og at han vaa-
gede over, at kun det i Luften paa det paagjældende Sted
værende Støv kom i Berøring dermed. Efterat Indholdet i
Skaalene havde været udsat for Luftens Paavirkning i 24—48
Timer blev det heldt i Kolber med lang Hals, som derpaa bleve
Jukkede og anbragte i en Thermostat ved 25° C. I de flade
Skaale vil en virkelig tilstedeværende Gjæring ofte kunne blive
overset. Gjærsvampene formaa heller ikke under disse Forhold
at tage det op med Skimmelsvampene, og de ville især let
komme til at mangle Ilt til deres Udvikling.
At der kan findes levende Gjærceller i det i Luften ud-
bredte Støv, har Pasteur ikke blot vist ved de foregaaende
Experimenter, men tillige derved, at den af ham med Gibspulver