Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
104 paa de forskjellige Steder er forskjeHigt, saavel i Henseende til de optrædende Formers Mængde som Art, og at hans La- boratorium i høi Grad var rigt paa Gjæringsorganismer. For- uden Skimmelsvampe og Bacterier, hvis systematiske Navne han slet ikke berører, og »Torulaformer«, der i nogle Tilfælde angives nærmest at høre til Sacch. Mycoderma og i andre til Dematium, fandt han i sine Forsøg følgende: Mucor race- mosus, Sacch. Mycoderma, Sacch. Pastorianus, Sacch. ellip- soideus, Sacch. apiculatus, Sacch. cerevisiæ, Smørsyre- og Melkesyrebacterier. Som Næringsvædske benyttede han Ølurt, Vinmost og sukkerholdigt Gjærvand. Disse Vædsker bleve dels heldte i temmelig 'flade Skaale, som han derpaa udsatte for Luftens Adgang paa de Steder, hvor han ønskede at anstille sin Undersøgelse, og dels i Kolber, hvis Hals var trukken ud i en Spids, der under Vædskens Kogning blev tilsmeltet, efterat Dampene havde drevet den oprindeligt tilstedeværende Luft ud. Naar han senere knækkede Spidsen af der, hvor han ønskede at tage en Prøve af Luften, sugede de sig fulde. Om denne Methode bemærker han, at man ikke altid saaledes opfanger Organismer, og at man kun sjeldent faaer en Vegetation af Gjærsvampe, thi det indsugede Rumfang Luft er kun lille i Forhold til Gjærsvarapenes oftest sparsomme Udbredelse. Der er derimod Udsigt til paa denne Maade at faa en Rencultur, idet ikke sjeldent en eneste eller nogle faa Kim af een og samme Art blive optagne af Næringsvædsken. Det følger af sig selv, at denne bestandigt var steriliseret, og at han vaa- gede over, at kun det i Luften paa det paagjældende Sted værende Støv kom i Berøring dermed. Efterat Indholdet i Skaalene havde været udsat for Luftens Paavirkning i 24—48 Timer blev det heldt i Kolber med lang Hals, som derpaa bleve Jukkede og anbragte i en Thermostat ved 25° C. I de flade Skaale vil en virkelig tilstedeværende Gjæring ofte kunne blive overset. Gjærsvampene formaa heller ikke under disse Forhold at tage det op med Skimmelsvampene, og de ville især let komme til at mangle Ilt til deres Udvikling. At der kan findes levende Gjærceller i det i Luften ud- bredte Støv, har Pasteur ikke blot vist ved de foregaaende Experimenter, men tillige derved, at den af ham med Gibspulver