Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
§ IV. SACCHAROMYCES.
Der er i den nyere Tid fremkommen to Monographie!’
over denne Slægt, og heri findes ikke blot det Meste samlet,
af hvad vi vide om disse Former, men tillige saa gode, syste-
matiske Beskrivelser, som det i Øieblikket er muiigt at give.
Mit Arbeide vil derfor her kunne indskrænke sig til nogle
Tillæg og Bemærkninger.
Reess1), som er Slægtens første Monograph, beskriver 7
Arter, nemlig: 1. Sacch. cerevisiæ Meyen (Taf. I, Fig. 1—17;
Taf. II, Fig. 1-6. — Fig. 39-42, p. 185—91). 2. Sacch.
eHipsoideus Reess (Taf. Ill, Fig. 1—7. — Fig. 58, p. 224).
3. Sacch. conglomerates Reess (Taf. II, Fig. 14—16). 4. Sacch.
exiguus Reess (Taf. II, Fig. 7—8). 5. Sacch. Pastorianus Reess
(Taf. II, Fig. 11-13. — Fig. 28, p. 150, Pl. X—XI. Fig. 33—37,
P- 1^1—75, Pl. XII). 6. Sacch. Mycoderma (Pers.?) Reess
(Taf. IV, Fig. 10—11. — Pl. IV). 7. Sacch. apiculatus Reess
(Taf. III, Fig. 9-12. - Fig. 11b, p. 70. Fig. 27, p. 149).
De findes ligeledes alle beskrevne i Engels Afhandling2)
tilligemed en ny, nemlig Sacch. minor Enge]; og Sacch. apicu-
latus bliver omdøbt til en ny Slægt, som Forfatteren kalder
Carpozyma. Dens Cellevæg skal nemlig, mener han, bestaa af
to Membraner, og han antager, at hver Celle udvikler talrige
Sporer. Indtil dette virkelig bekræftes, er det bedst med Reess
og Pasteur at holde sig til det gamle Navn Saccharomyces.
Rigtigst er det i ethvert Tilfælde, at Forskeren venter med at
føie nye Navne til Systematikkens i Forveien meget lange Re-
gistre, indti] han har fundet saa sikre Characterer, som Viden-
skaben i Øieblikket magter at give.
Ledet af disse Grundsætninger, opsætter jeg foreløbig Be-
nævnelsen af et Par rødtfarvede Gjærsvampe, hvis Beskrivelse
Reess, Botanische Untersuchungen über die Alkoholgälirungspilze,
1870. — De førstnævnte Figurer ere eiterte efter denne Afhand-
ling, de sidstnævnte efter Pasteur’s Etudes sur la biére.
2) Engel, Les ferments aleooliques. 1872. — Den nye Art er her
beskrevet p. 30—36 og afbildet Fig. 6-—7.
2‘