Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

20 findes i det Følgende, p. 62. Schröter og Colin1) omtale lige- ledes en rødtfarvet Gjærsvamp, nemlig Sacch. glutinis (Fres.) Colin. Den af Reess, Taf. Ill, Fig. 12, afbildede Form, der af ham henregnes til Sacch. apiculatus, bliver af Blankenborn, Moritz og David2) beskreven som en særskilt Art under Navn af Sacch. Reessii. De dertil knyttede Afbildninger af Ascospor- dannelsen kunne imidlertid ligesaa godt forestille Sacch. ellip- soideus; de stemme navnlig overens med Brefeld s »fructificerende Naturgjær«3 4). Indtil videre er det vist ikke tilraadeligt at ind- føre den som en ny Art. I Pasteur’s berømte Værk over Øllet og dets Organismer omhandles paa forskjellige Steder de fleste af de ovenfor nævnte Former, og der tilføies to nye, nemlig »nouvelle levure haute« og »levure caséeuse«Om de skulle opfattes som særskilte Arter eller kun som Varieteter er endnu uafgjort. Antallet af de kj endte Saccharomycesarter kan vistnok nærmest anslaaes til en halv Snes; de kunne alle udvikle sig i 01 og Ølui’t; men under almindelige Forhold giver Sacch. Mycoderma ikke Alcoliolgjæring, og det Samme gjælder maaske ogsaa om Sacch. conglomeratus. De rødtfarvede Gjærsvampe og Sacch. minor ere i den nævnte Retning ikke undersøgte. Alle de øvrige Arter ere Alcoholgjærsvampe. Det mest Characteristiske for Slægten er Ascospoi’dannelsen. Denne blev først opdaget af den franske Botaniker I. de Seynes hos Sacch. Mycoderma, senere af Reess hos alle de af ham beskrevne Former, med Undtagelse af Sacch. apiculatus. Det er ogsaa lykkedes mig her paa Laboratoriet at fremkalde disse interessante Dannelser, saavel ved Benyttelsen af Reess’s som af Engel’s Methode. 'Jeg iagttog dem hos Former, der nærmest 1) Beiti’äge zur Biologie der Pflanzen, 1 B., 2 H. 1872, p. 110 og 187, Taf. III, Fig. 6. 2) Annalen der Oenologie, 3 B., 1873, p. II, Taf. I, Fig. 2 og 4 B., 1874, p. 223, Taf. III. 3) Brefeld, Ueber Gährung (Landwirthschaftl. Jahrb. V B. 1876, p. 339, Taf. II, Fig. 10). 4) Pasteur, Etudes sur la biére, 1876, p. 192 201, lig. 4b 48 og p. 210—13, Fig. 53—56.