Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

42 celleform; Afbildningerne og Beskrivelsen af denne vise imid- lertid hen til Saccharomyces Mycoderma. Det er fuldkommen rigtigt, hvad den berømte Chirurg siger i Slutningen af sin Meddelelse, nemlig at vor Kundskab til Oidium endnu er meget mangelfuld, og at vi i den Henseende maa sætte vort Haab til Botanikerne. De betydningsfuldeste Undersøgelser skyldes de Bary1), Haberlandt2) og Brefeld3), og af disse antyder den førstnævnte, at Oidium lactis sikkert hører ind i en endnu ikke fuldkommen kjendt Formkreds, om hvilken vi navnlig mangle Kundskab angaaende Kjønsorganerne og den af dem dannede Fructification. Hos Haberlandt finde vi saavel i Text som i Tegning en Fremstilling af en for vor Art hidtil ikke beskreven Fructificationsform. Han fandt de almindelige Conidier i den nymalkede Melk og desto flere, jo længere den havde staaet i Køernes Nærhed; heraf blev der hensat Prøver i haas Labora- torium, og han beskriver, hvorledes Myceliet af Oidium lactis forandrer sig efter en 10—14 Dages Forløb paa den Maade, at Hypherne forene sig til Knipper og danne et laaddent Overtræk, næsten som fin Uld. Deres Celler ere nu tomme eller kun sparsomt udstyrede med Protoplasmaklumper og Fedtdraaber. Tre Maaneder efter Forsøgets Begyndelse udviklede der sig af 4 Prøver iblandt 10 yderst fine, omtrent 2 Millim. lange Frugt- bærere, hvis Ender vare besatte med Sporangier af livid Farve. Det antydes, at disse Frugtbærere ere byggede af kortleddede, tæt ved hverandre liggende Hypher, hvis Celler smelte fuld- komment sammen, og som noget Characteristisk fremhæves det, at Frugtbærerne altid træde frem fra Spidserne af hine omtalte, uldagtige Totter. Det er noget paafaldende, at Forfatteren ikke nøiere undersøgte Bygningen. Et Mycelium som det, der saa let iagttages baade hos Mucor og Pilobolus, var trods megen Søgen ikke til at opdage, men det syntes snarere, som om Frugtbæreren var voxet ud fra selve Totterne. Om Sporangiet x) A. de Bary, Ueber Schimmel und Hefe, p. 47. (Samml. gemein- verständl. wissenschaftl. Vorträge, 1873). 2) Haberlandt, Das Vorkommen und die Entwickelung der sogenannten Milchsäurehefe. (Wissenschaftl.-prakt. Unters, auf dem Gebiete des Pflanzenbaues, 1875). 8) 1. c. p. 317.