Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

43 siges, at det var udfyldt med ægformige, vandklare Sporer, hvis Størrelse omtrent stemmede overens med Sporerne hos Mucor racemosus; dog iagttoges ingen Sporangievæg, men Spo- rerne syntes snarere atvære indhyllede i en i Vand henflydende Slim. Udsaaningsforsøg med dem paa Melk fik et negativt Resultat. Det var dog kun i denne Vædske, at han under- tiden, men altsaa tilfældigvis, fik disse Dannelser, hvorimod alle de Culturforsøg, som han i den Hensigt anstillede med Conidier i forskjellige andre Vædsker, uden Undtagelse mis- lykkedes. Haberlandt’s Frugtbærer med sit Sporangium minder om en Stilbum saaledes, som denne Slægt characteriseres i Bonorden’s Haandbog; den kan maaske ogsaa, som Schröter i Botanischei- Jahresbericht 1876 angiver, henføres til Coremium. For Brefeld danner Oidium lactis med sin Fructification af op- rindelig i Kjeder forbundne Conidier en isoleret Form, henhørende til de lavere Svampe, og maaske en af de tiloversblevne af dem, fra hvilke de høiere Former have udviklet sig. Skjøndt hans Afhandling er skreven over et Aar efter Offentliggjørelsen af Haberlandt’s, omtaler han dog slet ikke dennes meget afvigende Anskuelser; han synes ikke at have kjendt dem. Det ses altsaa heraf, hvor forskjellige Meningerne ere om denne Form. Heri laa for mig en Opfordring til ved selvstændige, indtræn- gende Undersøgelser, og da navnlig Culturforsøg, at prøve de givne Oplysningers Rigtighed og om muligt selv føie nye Led til vor Kundskab. I det Efterfølgende gives en kort Frem- stilling af de Resultater, jeg efter flere Maaneders fortsatte Arbeide opnaaede. Conidierne ere sjeldent to-, men i Reglen eencellede og mer eller mindre rectangulære, men kunne dog ogsaa optræde under andre Former, f. Ex. som kuglerunde, pæredannede eller ovale, og endelig som uregelmæssigt udbugtede Legemer. De ligne undertiden Gjærceller, Fig. 5, og ere ogsaa bievne for- vexlede dermed. I den unge Tilstand have de en tynd Væg, der meget vanskelig iagttages, og et Indhold bestaaende af tæt og ikke sjeldent stærkt lysbrydende Protoplasma. De bleve gulbrunt farvede, saavel naar jeg lod en Draabe Jodopløsning paavirke Præparatet som ogsaa, naar jeg anbragte Jodchrystaller directe deri; i sidste Tilfælde blev Protoplasmaet dog mere