Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
59 Melk er det Substrat, hvorpaa Oidium lactis hyppigst op- træder, og man vil næsten aldrig forgjeves søge den paa Melk, som har staaet nogle Dage ved sædvanlig Stuetemperatur. Paa Grund heraf har ogsaa Fresenius givet den Artsnavnet lactis. Den Melk, hvorpaa den findes, er altid sur, og man gav den længe Skylden herfor, idet man betegnede den som Melkesyre- fermentet. Jeg kan imidlertid bekræfte Rigtigheden af Haber- landt’s Iagttagelser, nemlig, at Melkesukkerets Omdannelse til Melkesyre foregaaer uden Tilstedeværelsen af Oidium lactis. Hvilke chemiske Omsætninger den overhovedet fremkalder, skal jeg ikke her indlade mig paa at drøfte, men vil rimeligvis senere i Forening med Laboratoriets chemiske Forstander, Hr. Kjeldahl, komme tilbage til dette og andre beslægtede Spørgsmaal. Cienkowski omtaler den som meget almindelig paa forskjellige organiske Vædsker (Vin, Øl, Melk, Frugtsafter, Surkaal, Agurkesaft, Rodinfusioner o. desl.), hvor den i For- ening med Sacch. Mycoderma siges at danne den væsentligste Bestanddel af de tynde Hinder (»Kahmhaut«), som optræde paa disse Vædskers Overflade. For Øllets Vedkommende har jeg, som ovenfor angivet, ikke fundet dette bekræftet, og Haber- landt’s Meddelelser om dens almindelige Forekomst paa Excre- menter af alle vore Husdyr er eiheller fuldstændig rigtig. Melk er det eneste Substrat, hvorpaa den i Virkeligheden næsten bestandig findes. I denne og andre Næringsvædsker, hvor den lever, udsender den nedadtil sine grenede, septerte Hypher lig et Mycelium, medens de ovenfor Overfladen værende Grene strække sig i Veiret og i en større eller mindre Del af deres Længde dele sig ved Tverskillevægge i Conidier, der derpaa snart begynde at skilles ad, saa at Kjeden først faaer flere Knæk og endelig tilsidst opløses, idet de enkelte Led falde fra hverandre. Ogsaa neddykkede Grene kunne, som Guitarerne i de fugtige Kamre have vist, danne Conidier, og der er i Virke- ligheden her ikke nogen morphologisk Modsætning mellem conidiedannende og myceliedannende Hypher. Den udvikler sig med stor Hurtighed, naar Næringsbunden og Temperaturen ere gunstige for den. Udsaas f. Ex. kun nogle faa Conidier paa. Hvidtøl med en ringe Alcoholmængde eller paa Urt i aabne Glas, og sættes Culturerne derefter ind i Thermostaten ved