Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
Melk er det Substrat, hvorpaa Oidium lactis hyppigst op-
træder, og man vil næsten aldrig forgjeves søge den paa Melk,
som har staaet nogle Dage ved sædvanlig Stuetemperatur. Paa
Grund heraf har ogsaa Fresenius givet den Artsnavnet lactis.
Den Melk, hvorpaa den findes, er altid sur, og man gav den
længe Skylden herfor, idet man betegnede den som Melkesyre-
fermentet. Jeg kan imidlertid bekræfte Rigtigheden af Haber-
landt’s Iagttagelser, nemlig, at Melkesukkerets Omdannelse til
Melkesyre foregaaer uden Tilstedeværelsen af Oidium lactis.
Hvilke chemiske Omsætninger den overhovedet fremkalder, skal
jeg ikke her indlade mig paa at drøfte, men vil rimeligvis
senere i Forening med Laboratoriets chemiske Forstander,
Hr. Kjeldahl, komme tilbage til dette og andre beslægtede
Spørgsmaal. Cienkowski omtaler den som meget almindelig
paa forskjellige organiske Vædsker (Vin, Øl, Melk, Frugtsafter,
Surkaal, Agurkesaft, Rodinfusioner o. desl.), hvor den i For-
ening med Sacch. Mycoderma siges at danne den væsentligste
Bestanddel af de tynde Hinder (»Kahmhaut«), som optræde
paa disse Vædskers Overflade. For Øllets Vedkommende har
jeg, som ovenfor angivet, ikke fundet dette bekræftet, og Haber-
landt’s Meddelelser om dens almindelige Forekomst paa Excre-
menter af alle vore Husdyr er eiheller fuldstændig rigtig. Melk
er det eneste Substrat, hvorpaa den i Virkeligheden næsten
bestandig findes. I denne og andre Næringsvædsker, hvor den
lever, udsender den nedadtil sine grenede, septerte Hypher lig
et Mycelium, medens de ovenfor Overfladen værende Grene
strække sig i Veiret og i en større eller mindre Del af deres
Længde dele sig ved Tverskillevægge i Conidier, der derpaa
snart begynde at skilles ad, saa at Kjeden først faaer flere
Knæk og endelig tilsidst opløses, idet de enkelte Led falde fra
hverandre. Ogsaa neddykkede Grene kunne, som Guitarerne i
de fugtige Kamre have vist, danne Conidier, og der er i Virke-
ligheden her ikke nogen morphologisk Modsætning mellem
conidiedannende og myceliedannende Hypher. Den udvikler sig
med stor Hurtighed, naar Næringsbunden og Temperaturen ere
gunstige for den. Udsaas f. Ex. kun nogle faa Conidier paa.
Hvidtøl med en ringe Alcoholmængde eller paa Urt i aabne
Glas, og sættes Culturerne derefter ind i Thermostaten ved