Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
61 1. Oidium lactis optræder hyppigst paa Melk og er her saare almindelig. 2. Paa Ølurt giver den ligeledes en yppig Vegetation. Den findes vel ogsaa paa 01, men efterliaanden som dets Alcoholmængde tager til, bliver det en mindre god Næringsbund, og paa stærkere vinaandholdige Vædsker vil der ikke være nogen Grund til at frygte for dens Angreb. 3. Meddelelserne om dens almindelige Forekomst paa Ex- crementer ere urigtige, og disse kunne ingenlunde be- tragtes som dens egentlige Næringsbund, hvorfra den ud- bredes. 4. Hverken 01 eller Ølurt ere i høiere Grad udsatte for at blive inficerte af- dens Conidier, hvis disse ikke ligefrem udsaas deri. De smaa Stavbacterier, Mycodenna aceti og Saccharomyces Mycoderma indfinde sig derimod med den største Lethed, og overfor disse Medbeilere vil den i en alcoholrigere Ølvædske, f. Ex. Carlsberg Lagerøl, slet ikke kunne optage Kampen. 5. Ved Conidiernes Spiring udvikles efterhaanden i Al- mindelighed grenede Hypher, hvis i Næringssubstratet nedsænkede Del danne ligesom et Mycelium, medens de opadvoxende Hypher afsnøre Conidier. En morphologisk Modsætning imellem conidiedannende og myceliedannende Hypher findes dog ikke. 6. Saavel paa flydende som paa fastere Næringssubstrater af forskjellig Art og med mere eller mindre rigelig Adgang til Luftens Ilt gjentager denne Udvikling sig, og jeg fandt ingensinde en anden Fructificationsform end den omtalte. 7. Haberlandt’s Meddelelse om Opdagelsen af en Sporangie- form, der skulde høre til Oidium lactis, beror aabenbart paa en Vildfarelse; de af ham beskrevne Sporangier maa nærmest henføres til Slægten Stilbum og ere efter al Sand- synlighed en fremmed Indblanding af samme Art som den, jeg selv nogle Gange iagttog.. 8. De runde, knapformede Led, som Cienkowski omtaler at have set en eneste Gang, og som bevægede ham til at antage, at der muligvis kunde være en genetisk For- bindelse til Stede imellem Oidium lactis og hans Chalara