Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
69 at føre een eller flere af de saaledes iagttagne Celler tilbage i Siposeurten eller Vindruesaften i et af de fugtige Kamre er- farede jeg, at ikke blot Modercellerne men og Spiretraadene i de allerfleste Tilfælde udviklede Knopper, Fig.4—7,13, 15 —16. Det røde Pigment fandtes baade i disse og i Cellerne med Spii’etraade. Der er altsaa ikke længere Tvivl om, at de to Former høre genetisk sammen, og eiheller om, at Knopskydningen og Spiretraadsdannelsen ere betingede af forskjellige, ydre Livs- forhold. Ved at se hen til de Vilkaar, der bydes de spiretraad- dannende Celler paa Gibsblokken og Gelatinen maatte jeg for- mode, at det ogsaa i et fugtigt Kammer vilde være muligt at fremtvinge denne Udvikling. Jeg benyttede hertil Böttcher’s med Lufttilledningsrør, hvilket jeg indrettede saaledes, at det uafbrudt var fyldt med Vanddamp. Cellerne bleve, efterat den paaklæbede Næringsvædske ved Udvaskning med destilleret Vand var fjernet, anbragte paa Undersiden af Dækglasset, der fastgjordes til Ringen ved Hjælp af Vaseline. Kun i nogle Tilfælde havde jeg imidlertid Held med mig og opnaaede Dan- nelsen af Spiretraade; som oftest bleve derimod Cellerne ufor- andrede, rimeligvis paa Grund af en Feil i Fugtighedsforholdene, hvilke det ved denne Methode er meget vanskeligt at afpasse paa den rette Maade. I Ranvier’s Kammer med Siposeurt som Næringsvædske formerede Cellerne sig oftest livligt ved Knopskydning, hvad enten der fandtes Lufttilledningsrør eller ei, og hvad enten de laa i Vædskens Midte eller nær dens Rand. Der medgik i Reglen l’/g—2, sjeldnere 3 Timer fra det Øieblik, da den ny- dannede Celle netop kunde skimtes som en ubetydelig, lille Udbugtning paa Modercellen og til det, da den som helt ud- viklet frigjordes. Den skilte sig som oftest meget hurtigt fra sin Modercelle, og der opstod følgelig sjeldent Colonier. I en flere Dage gammel Cultur vare disse dog ret almindelige. Hos livskraftige Individer iagttog jeg hyppigt, at en Celle successivt fra det selvsamme Punct udviklede et temmelig stort Antal nye Celler, i et Tilfælde 5 i 12 Timer, i et andet 3 i 8 Timer, og saaledes, at den foregaaende frigjordes, naar den følgende netop begyndte at træde frem. Der viste sig heri en bestemt Regelmæssighed og Gjentagelse, idet den følgende, nydannede