Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
70 Celle ikke blot kom frem nøiagtigt paa det selvsamme Punkt af Modercellen eller dens Spiretraad som den foregaaende, men ogsaa gjentog hele dennes Udvikling, Fig. 1—3"', og efter- lignede dens Form; kun i Henseende til Tiden viste der sig betydeligere Differentser. Der gjør sig saaledes en regelmæssig Gjentagelse gjældende i hele Udviklingen, og de knopskydende Celler have visse, bestemte Væxtpunkter, som udelukkende be- nyttes. Een Modercelle kan have et eller flere af disse, og hvis den er oval, hvilket hyppigst finder Sted, saa ere de oftest knyttede til de kuppelformede Ender. Naar den knopskydende Celle har en Spiretraad, bliver denne regelmæssigt anvendt i Formeringens Tjeneste, men samtidigt hermed kan en kraftig Celle desuden have et eller endog to andre Væxtpunkter, saa at den ikke blot fra Spiretraaden, men tillige fra hver af sine to Ender udposer en Knop, det vil sige tre ialt (Forklaringen over Fig. 1—3"' bedes gjennemlæst). Spiretraaden kan, som mine Afbildninger vise, Fig. 1—29, 33—34, opnaa meget for- skjellig Størrelse og Form og udspringe fra forskjeilige Punkter paa Modercellen, dog sjeldnere fra dennes Ender. Den er hyppigt kort, udstrittende, tilspidset, Fig. 12, men kan ogsaa være temmelig lang, bugtet og have but afrundet Ende, Fig. 8, 26: grenede og i Enden kløvede Spiretraade ere ikke sjeldne, Fig. 25—29. I den gjæringsmægtige Vædske under Forberedelsen til Knopskydningen svulmer den i Reglen, og den har ligesom selve Modercellen sit bestemte Væxtpunkt, hvorfra ligesom hos denne de nydannede Celler successivt udskydes som Knopper, den ene efter den anden, paa samme Maade. Det behøver ikke at være knyttet til Spiretraadens yderste Spids, men kan ogsaa findes indenfor denne, Fig. 13. En Spiretraad med flere end eet Væxtpunkt fandt jeg ikke. I Culturer paa Gibsblokke findes hyppigt Tilfælde, hvor Modercellens hele Protoplasma- indhold er vandret ud i Spiretraaden; dennes Spids bliver her- ved undertiden opsvulmet, og ikke sjeldent er dens Grunddel ligesom selve Modercellen udtømt, Fig. 7—8. Et Par Gange fandt jeg i Masseculturerne Celler, hvis Spiretraades Grunddel var meget tyk og udstyret med forholdsvis tykke Grene med but afrundede Ender, Fig. 32- Jeg har imidlertid Tvivl, om de virkelig høre til vor Art. I gamle Gibsculturer iagttog