Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Celle ikke blot kom frem nøiagtigt paa det selvsamme Punkt
af Modercellen eller dens Spiretraad som den foregaaende, men
ogsaa gjentog hele dennes Udvikling, Fig. 1—3"', og efter-
lignede dens Form; kun i Henseende til Tiden viste der sig
betydeligere Differentser. Der gjør sig saaledes en regelmæssig
Gjentagelse gjældende i hele Udviklingen, og de knopskydende
Celler have visse, bestemte Væxtpunkter, som udelukkende be-
nyttes. Een Modercelle kan have et eller flere af disse, og hvis
den er oval, hvilket hyppigst finder Sted, saa ere de oftest
knyttede til de kuppelformede Ender. Naar den knopskydende
Celle har en Spiretraad, bliver denne regelmæssigt anvendt i
Formeringens Tjeneste, men samtidigt hermed kan en kraftig
Celle desuden have et eller endog to andre Væxtpunkter, saa
at den ikke blot fra Spiretraaden, men tillige fra hver af sine
to Ender udposer en Knop, det vil sige tre ialt (Forklaringen
over Fig. 1—3"' bedes gjennemlæst). Spiretraaden kan, som
mine Afbildninger vise, Fig. 1—29, 33—34, opnaa meget for-
skjellig Størrelse og Form og udspringe fra forskjeilige Punkter
paa Modercellen, dog sjeldnere fra dennes Ender. Den er
hyppigt kort, udstrittende, tilspidset, Fig. 12, men kan ogsaa
være temmelig lang, bugtet og have but afrundet Ende, Fig.
8, 26: grenede og i Enden kløvede Spiretraade ere ikke sjeldne,
Fig. 25—29. I den gjæringsmægtige Vædske under Forberedelsen
til Knopskydningen svulmer den i Reglen, og den har ligesom
selve Modercellen sit bestemte Væxtpunkt, hvorfra ligesom hos
denne de nydannede Celler successivt udskydes som Knopper,
den ene efter den anden, paa samme Maade. Det behøver
ikke at være knyttet til Spiretraadens yderste Spids, men kan
ogsaa findes indenfor denne, Fig. 13. En Spiretraad med flere
end eet Væxtpunkt fandt jeg ikke. I Culturer paa Gibsblokke
findes hyppigt Tilfælde, hvor Modercellens hele Protoplasma-
indhold er vandret ud i Spiretraaden; dennes Spids bliver her-
ved undertiden opsvulmet, og ikke sjeldent er dens Grunddel
ligesom selve Modercellen udtømt, Fig. 7—8. Et Par Gange
fandt jeg i Masseculturerne Celler, hvis Spiretraades Grunddel
var meget tyk og udstyret med forholdsvis tykke Grene med
but afrundede Ender, Fig. 32- Jeg har imidlertid Tvivl, om
de virkelig høre til vor Art. I gamle Gibsculturer iagttog