Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
72 Pletter. Saalænge disses Farve er rent rød, ville de ogsaa findes atvære frie forBacterier; men naar disse optræde, fremkommer der tillige en Farveforandring, Overgange til graaladen eller gul Tone, og tilsidst kan den smukke røde Farve aldeles for- svinde. Det er heller ikke let at holde Skimmelsvampene ude, navnlig gjælder dette om den almindelige og paatrængende Penicillium glaucum. Ved at anvende den fornødne Omhu vil man dog i et Par Dage efter Udsæden kunne bevare en smuk ren Vegetation. De anvendte Kartoffelskiver bør være skræl- lede, godt gjennemkogte og derefter aftørrede i Filtrerpapir, som kort i Forveien er trukket igjennem en Flamme; der kræves nemlig kun en middelmaadig Fugtighed, og hvad dei’ er derover, fremmer i Virkeligheden ikke Udviklingen af de udsaaede Celler, men skader den endog, idet den nemlig gjør det lettere for Bacterier at erobre sig Plads. Til Undersøgelser, som vare i længere Tid, og som kræve Renculturer, bør man helst hver Dag inficere friskt Næringssubstrat. Ved Dyrkningsforsøg med Vædsker i Pasteurske Kolber er dette naturligvis overflødigt. Det er kun, naar Cellerne ligge samlede i Masse, at den røde Farve kommer frem; betragtes de hver for sig under Mikro- skopet ved gjennemfaldende Lys, saa ere de vandgraa eller farveløse, og ved paafaldende Lys (Abbe’s Apparat) se de paa den mørke Grund nærmest ud som hvidligt Glas. Angaaende de i det Foregaaende omtalte Dyrkningsforsøg bemærkes, at de alle ere foretagne i et Værelse, hvis Temperatur om Dagen var 17—18 og om Natten 8—9° C. Vore rødtfarvede Svampe synes at udgjøre tre forskjellige Arter; heraf stemmer den i Fig. 42—44 fremstillede godt overens med Cohn’s Saccharomyces glutinis og udmærker sig fornemlig ved sin mere eller mindre kuglerunde Form og ringe Størrelse. Formen fra Luften i Haven er ubestrideligt en Saccharomycesart; dette gjælder i det Mindste med Hensyn til de først iagttagne Exemplarer, hvoraf flere, som ovenfor bemærket, indeholdt Ascosporer. De i Octbr. erholdte have, som Fig. 38—41 vise, ovale, ofte noget kantede Celler og høre sikkert til samme Art som de nærmest omtalte med Ascosporer. Den tredie Art endelig, Fig. 1—37, er characteristisk ved sine mærkværdige Spiretraade; dens knopskydende Celler ligne især Saccharomyces-