Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

73 arten fra Luften i Haven. Den systematiske Benævnelse saavel af denne som af den nærmest foregaaende Form opsættes indtil videre. Det er allerede berørt, at Cohn vistnok med Urette hen- førte sin og Schröter’s pigmentdannende Svamp til den af Fre- senius opstillede Art, og efter det udvidede Kjendskab, som nu gjennem mine Undersøgelser er vundet, bliver denne Tvivl næsten til Vished. Ved at sammenligne Fresenius’s Beskrivelse og Afbildninger ses det nemlig, at det ikke er med Cohn’s kugle- runde Form, men med min sidst beskrevne Art, at den nærmeste Overensstemmelse finder Sted. Fresenius’s Fig. 46 leder navnlig Tanken hen paa en Modercelle, der har udskudt en lang Spire- traad, fra hvis Ende der atter afsnøres en Knop. Da Cohn nu imidlertid har knyttet Artsnavnet »glutinis« til sin kugle- runde Form og hertil givet en kjendelig Afbildning, saa vil det være mest practisk herefter ikke at foretage nogen For- andring i den Henseende. Det er desuden ikke muligt med fuldstændig Sikkerhed at afgjøre, hvilken Form Fresenius har undersøgt. Guillaud1) antyder, at Saccharomyces glutinis (Fres.) Cohn rimeligvis er synonym med Sacch. minor Engel2). Ville vi imidlertid med den Viden, vi i Øieblikket have, adskille forskjellige Saccbaromycesarter, saa maa ogsaa disse to holdes ude fra hinanden. Jeg har experimenteret meget med sidst- nævnte Gjærsvamp fra Surdeig, men ingensinde bemærkede jeg, at den var i Stand til at danne rødt Pigment, hvilket dog sikkert maa betragtes som en væsentlig Character af mindst ligesaa stor Betydning som de andre af Reess og Engel op- stillede. De gjærsvampelignende Celler med de eiendomnielige Spire- traade kunne ikke ret vel henføres til Slægten Saccharomyces; thi, saavidt vor Kundskab om denne strækker sig, formaa Cellerne her ikke at udvikle Spiretraade, og deres Knopper komme frem tilsyneladende uden Orden og Regel; der findes vel Væxtpunkter, men de vedblive ikke at fungere; dette er derimod Tilfældet hos de egentlige Svampe, og til disse maa i) Guillaud, Les ferments figurés, 1876, p. 33. 2) 1. c. p. 30—36, Fig. 6—7.