Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
arten fra Luften i Haven. Den systematiske Benævnelse saavel
af denne som af den nærmest foregaaende Form opsættes indtil
videre.
Det er allerede berørt, at Cohn vistnok med Urette hen-
førte sin og Schröter’s pigmentdannende Svamp til den af Fre-
senius opstillede Art, og efter det udvidede Kjendskab, som
nu gjennem mine Undersøgelser er vundet, bliver denne Tvivl
næsten til Vished. Ved at sammenligne Fresenius’s Beskrivelse
og Afbildninger ses det nemlig, at det ikke er med Cohn’s kugle-
runde Form, men med min sidst beskrevne Art, at den nærmeste
Overensstemmelse finder Sted. Fresenius’s Fig. 46 leder navnlig
Tanken hen paa en Modercelle, der har udskudt en lang Spire-
traad, fra hvis Ende der atter afsnøres en Knop. Da Cohn
nu imidlertid har knyttet Artsnavnet »glutinis« til sin kugle-
runde Form og hertil givet en kjendelig Afbildning, saa vil
det være mest practisk herefter ikke at foretage nogen For-
andring i den Henseende. Det er desuden ikke muligt med
fuldstændig Sikkerhed at afgjøre, hvilken Form Fresenius har
undersøgt. Guillaud1) antyder, at Saccharomyces glutinis (Fres.)
Cohn rimeligvis er synonym med Sacch. minor Engel2). Ville
vi imidlertid med den Viden, vi i Øieblikket have, adskille
forskjellige Saccbaromycesarter, saa maa ogsaa disse to holdes
ude fra hinanden. Jeg har experimenteret meget med sidst-
nævnte Gjærsvamp fra Surdeig, men ingensinde bemærkede jeg,
at den var i Stand til at danne rødt Pigment, hvilket dog
sikkert maa betragtes som en væsentlig Character af mindst
ligesaa stor Betydning som de andre af Reess og Engel op-
stillede.
De gjærsvampelignende Celler med de eiendomnielige Spire-
traade kunne ikke ret vel henføres til Slægten Saccharomyces;
thi, saavidt vor Kundskab om denne strækker sig, formaa
Cellerne her ikke at udvikle Spiretraade, og deres Knopper
komme frem tilsyneladende uden Orden og Regel; der findes
vel Væxtpunkter, men de vedblive ikke at fungere; dette er
derimod Tilfældet hos de egentlige Svampe, og til disse maa
i) Guillaud, Les ferments figurés, 1876, p. 33.
2) 1. c. p. 30—36, Fig. 6—7.