Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1879
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 133
UDK: 663.1 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000251
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
et lille Tillæg hertil vil jeg tillade mig at give nogle Oplysninger
om den Fortyndingsvædske, som man helst bør anvende ved
Undersøgelser som de her omtalte. Der stilles ikke blot det
sædvanlige Krav til den, at den skal have en saadan Vægt-
fylde i ForhcJd til Urten og Gjærcellerne, at disse ved Om-
røring kunne holdes jevnt fordelte i Blandingsvædsken; men tillige
dette, at den paa Gjæringens senere Stadier skal kunne bidrage
til at adskille de sig da hyppigt sammenklumpende Celler.
Rystning og Omrøring alene ere nemlig ikke tilstrækkelige
hertil. Desuden vilde det ogsaa være ønskeligt, om den kunde
indskrænke Skumdannelsen og strax ved Tilsætningen standse
Gjæringen. Der blev experimenteret meget i den nævnte Ret-
ning her paa Laboratoriet, og tilsidst lykkedes det at finde
den ønskede Vædske i fortyndet Svovlsyre (1 Del stærk Svovl-
syre i 10 Dele Vand). Chlorbrinte vil ligeledes med Held
kunne benyttes, men er ubehagelig at arbeide med. Ammoniak
og Natronlud lade sig ogsaa anvende, dog staa de langt til-
bage for de to nævnte Syrer. Saalænge Gjærcellernes Antal ikke
var meget stort, anvendte jeg som Fortyndingsvædske 1 Vol.
svag Svovlsyre til 1 Vol. gjærende Urt; senere derimod, naar
Gjæringen var skreden vidt frem og Cellernes Antal i høi Grad
forøget, 6 Vol. Fortyndingsvædske (4 svag Svovlsyre 2 Vand)
til 1 Vol. gjærende Urt. Det er rigtigst at lade Svovlsyren virke
ene en lille Tid, førend Vandet sættes til, og man maa dygtigt
omrøre og gjennempidske den saaledes erholdte Blandingsvædske,
hvis man vil opnaa at faa de deri indeholdte Celler jevnt fordelte.
De med Hensyn til Horvath’s Hypothese af mig anstillede
Undersøgelser give Anledning til en anden Bemærkning, nemlig
angaaende Gjærcellernes Udseende efter de omtalte Experi-
menters Slutning. Skjøndt der viste sig en saa stor For-
skjel i Henseende til Formeringshastigheden i de to Kar,
var deres Udseende dog det samme; de vare begge Steder
udstyrede med tydelige Vacooler, men frembøde kun ringe eller
slet ingen Granulation. I Modsætning hertil fandt jeg ved
Luftningsforsøgene, hvorved Gjærcellerne ikke blot uafbrudt
bleve omrørte af det beskrevne Apparat, men tillige ideligt
paavirkede af indblæste Luftstrømme, at de her ikke blot for-
merte sig langt stærkere end i de ved Siden deraf i Ro værende