Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
78 et lille Tillæg hertil vil jeg tillade mig at give nogle Oplysninger om den Fortyndingsvædske, som man helst bør anvende ved Undersøgelser som de her omtalte. Der stilles ikke blot det sædvanlige Krav til den, at den skal have en saadan Vægt- fylde i ForhcJd til Urten og Gjærcellerne, at disse ved Om- røring kunne holdes jevnt fordelte i Blandingsvædsken; men tillige dette, at den paa Gjæringens senere Stadier skal kunne bidrage til at adskille de sig da hyppigt sammenklumpende Celler. Rystning og Omrøring alene ere nemlig ikke tilstrækkelige hertil. Desuden vilde det ogsaa være ønskeligt, om den kunde indskrænke Skumdannelsen og strax ved Tilsætningen standse Gjæringen. Der blev experimenteret meget i den nævnte Ret- ning her paa Laboratoriet, og tilsidst lykkedes det at finde den ønskede Vædske i fortyndet Svovlsyre (1 Del stærk Svovl- syre i 10 Dele Vand). Chlorbrinte vil ligeledes med Held kunne benyttes, men er ubehagelig at arbeide med. Ammoniak og Natronlud lade sig ogsaa anvende, dog staa de langt til- bage for de to nævnte Syrer. Saalænge Gjærcellernes Antal ikke var meget stort, anvendte jeg som Fortyndingsvædske 1 Vol. svag Svovlsyre til 1 Vol. gjærende Urt; senere derimod, naar Gjæringen var skreden vidt frem og Cellernes Antal i høi Grad forøget, 6 Vol. Fortyndingsvædske (4 svag Svovlsyre 2 Vand) til 1 Vol. gjærende Urt. Det er rigtigst at lade Svovlsyren virke ene en lille Tid, førend Vandet sættes til, og man maa dygtigt omrøre og gjennempidske den saaledes erholdte Blandingsvædske, hvis man vil opnaa at faa de deri indeholdte Celler jevnt fordelte. De med Hensyn til Horvath’s Hypothese af mig anstillede Undersøgelser give Anledning til en anden Bemærkning, nemlig angaaende Gjærcellernes Udseende efter de omtalte Experi- menters Slutning. Skjøndt der viste sig en saa stor For- skjel i Henseende til Formeringshastigheden i de to Kar, var deres Udseende dog det samme; de vare begge Steder udstyrede med tydelige Vacooler, men frembøde kun ringe eller slet ingen Granulation. I Modsætning hertil fandt jeg ved Luftningsforsøgene, hvorved Gjærcellerne ikke blot uafbrudt bleve omrørte af det beskrevne Apparat, men tillige ideligt paavirkede af indblæste Luftstrømme, at de her ikke blot for- merte sig langt stærkere end i de ved Siden deraf i Ro værende