Organismer i Øl og Ølurt
Botaniske Undersøgelser

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1879

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 133

UDK: 663.1 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000251

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 150 Forrige Næste
80 Grunden til, at jeg denne Gang ikke anfører bestemte Talstørrelser, er den, at jeg ikke kunde garantere for disses fuldstændige Rigtighed. Jeg har derfor indskrænket mig til i et almindeligt Udtryk at meddele det Resultat, som jeg opnaaede. Undersøgelsen frembyder her i Sammenligning med, hvad der finder Sted hos Sacch. cerevisiæ, betydeligere Vanskelig- heder. Ved Hjæ]p af stærk Svovlsyre kan man vel under Omrøring faa Hindepartiklernes og de ofte slimede Klumpers Celler adskilte, men dermed er Sagen dog ikke klaret, thi dels findes endog efter længere Tids Henstand de enkelte Celler i forskjellig Vædskehøide, og dels bevæge de sig. Under Tæl- lingen maa man altsaa opsøge dem i flere Planer og har den største Vanskelighed med at afgjøre, hvilke Exemplarer der ere talte, og hvilke der endnu staa tilbage. Skjøndt Vædskelaget i den benyttede Rumenhed kun har en Høide af c. 0,i Millim., er det dog ikke altid muligt med Sikkerhed at iagttage disse smaa Bacterieformer ved Hjælp af de stærke Objectiver, som maa anvendes for at kunne skjelne dem fra en mulig fremmed Indblanding. Jeg har imidlertid ikke opgivet Sagen og haaber at faa Bugt med de Hindringer, som optaarne sig. Selv om vi ikke ville tage Hensyn til det sidst omtalte Forsøg, saa bliver Resultatet dog alligevel dette, at Horvath’s Hypothese ikke uden videre kan gjælde, og at Sacch. cerevisiæ i Ølurt formerer sig stærkere under Omrøring end i Ro. § IV. OM HINDERNES DANNELSE. Det er en bekjendt Sag, at der paa Overfladen af organiske Vædsker, som i aabne Kar udsættes for Luftens Paavirkning, efter kortere eller længere Tids Forløb dannes Hinder af for- skjellig Beskaffenhed. Vinens, Øllets og Eddikens ere navnlig saavel i Omgangssproget som i Literaturen bievne rigt ud- styrede med Navne: »Mug, Skimmel, Kahmhaut, Essigmutter, fleur du vin, fleur de la biére, fleur du vinaigre, mere du vinaigre, fiore del vino, fiore dell’ aceto, wine flower, flower of vinegar,« o. s. v. Billroth har i det flere Gange eiterte Værk