Midler til Bekæmpelse af Røgplagen

18 egentlige Kedel, almindeligt med sin Akse horisontalt og parallelt med Hovedkedlens Frontplade. Efter forskellige Kilder skal man kunne opnaa indtil 86 pCt. Virkningsgrad af Tenkbrink-Kedler ved fuld- stændig røgfri Forbrænding. Til dette yderst gunstige Forhold er imidlertid følgende at bemærke: Risten, som Fyrbøderen kan iagttage underfra, skal altid holdes fri for Slagger. Disse viser sig som mørke Pletter paa Ristefladen og skal straks »friskes« ved Hjælp af »Sværdet«, en flad Stang til at stikke ind mellem Ristestængerne (ved almindelig plan Rist kaldes det tilsvarende Værktøj som be- kendt Syvtallet). Sværdet maa aldrig stikkes gen- nem Brændselslaget, da dette i saa Tilfælde rutscher ned, og Røg dannes. Asken, som samler sig ved Ristens Fodende, maa trækkes med megen Forsigtighed, da den dan- ner Støtte for Brændselslaget. Ved den mindste Uagtsomhed under Asketrækningen risikerer man derfor, at hele den paa Risten liggende Brændsels- mængde styrter ned i Askegraven. Trækkes for me- gen Aske ud, brænder Fodenden af Risten bort. Benyttes Kul af ulige Størrelse, bliver Forbræn- dingen ikke regelmæssig. Nedstyrtning af Fyret fin- der ofte Sted. De fleste Tenkbrink-Riste kræver Sekundær- Luft. Til ovennævnte kommer endvidere, at der kræves et meget stort Vandvolumen i Kedlen, fordi Fyrets Evne til hurtigt at følge Variationer i Damp- udviklingen ikke er stor (af samme Grunde som Fy- ret med Dødplade). Vandvoluminet maa derfor virke som trykudlignende Varmeakkumulator. Efter Op- gaver hos »Haier« skal Dampudviklingen kunne va- riere som 1 : 3, naar blot Variationerne sker lang-