Midler til Bekæmpelse af Røgplagen

19 somt, og Vandrummet i Kedlen er stort nok. For Bedrifter med hurtigt vekslende Dampforbrug passer Konstruktionen jo altsaa ikke. Den med Tenkbrink-Fyr forsynede Kedel er dyr og kræver en Del mere Plads end Kedler med almin- delig plan Rist. Den størst angivne Dampudvikling er kun 20 kg pr. m2 Hedeflade. Tenkbrink-Fyrets større Anlægskapital, fordrer altsaa for at give den omtalte Økonomi og Røgfrihed, desuden en ualmindelig dygtig og samvittighedsfuld Fyrbøder. Konstruk- tionen benyttes en Del i Tyskland og Frankrig. Mekaniske Fyrapparater. Vi kommer mer dernæst til de Indretninger, der lader Forbræn- dingen foregaa jævnt uafbrudt ved uden Hjælp af Tyngdekraften at tilføre Ildstedet den nødvendige Mængde Brændsel — de mekaniske Fyrap- parater. Som bekendt findes der heraf mange Konstruktioner, de simpleste og saa godt som udeluk- kende hos os anvendte, ere: 1. Fyrapparater med vandrende Kæderist, Til- førsel ved dennes forreste Ende. 2. Fyrapparater med Rist eller Risteplade, Til- førsel underfra ved Hjælp af Snække eller Stempel. Den førstnævnte — Kæderisten — arbejder efter Princippet: Indfyring paa forreste Del af Rist, Tilbageskydning af Brændslet efterhaanden som Kul- brinterne uddrives. Risten bestaar af smaa plane Stykker, indbyrdes forbundne i Lighed med »Galis Kæde«, den hele Kæde vandrer over 2 mekanisk drevne Tromler, en for hver af Ristens Ender. Ved Ristens forreste Ende indføres Brændselet gennem en Tragt, Asken og Slaggen falder i en dertil indrette Grav ved den bagerste Tromle. Paa Risten indføres Brændselet i et ensartet tykt 2*