Midler til Bekæmpelse af Røgplagen

32 Til stadig Kontrol af Forbrændingen har man som bekendt en Mængde Apparater, der alle eller næ- sten alle gaar ud paa at bestemme Mængden af Kul- syren i Forbrændingsprodukterne. Denne Bestem- melse er dog ikke nok til at bedømme Forbrændingens Godhed, idet man maa huske at Mængden af Kulsyre kan sættes op ved at man benytter saa ringe en Træk- styrke at der samtidig dannes en Del Kultilte, hvor- ved man lider et Tab. Den rigtige Methode bliver derfor, at enhver Kedelejer for sit Anlæg og det Brændsel han benytter, lader bestemme hvor højt Kulsyreprocenten i Forbrændingsprodukterne kan naa op, uden at der samtidig dannes Kultilte. Erin- drer man saa, at Iltmængden i den atmosfæriske Luft e? ca. 21 pGt. og at et Molekule Kulsyre har samme Volumen som et Molekule Ilt, vil man ved at be- stemme Mængden af CO2 og O2 i Forbrændingsproduk- terne og sammenholde Størrelserne CO2 og CO2 + O2 med hinanden kunne danne sig et med Virkeligheden stemmende Begreb om Forbrændingens Godhed. CO2 + O2 skal være saa nær 21 som muligt, i Praksis naar man vel sjældent ved en god Forbrænding over 19,5, idet der altid vil findes noget Kulilte i Forbræn- dingsprodukterne naar kunstigt Træk ikke benyttes eller Luftoverskudet ikke er urimelig stort. Se Fig. 1 {Haier: Die Rauchfrage. Z. d. V. d. J. 1905, Pag. 26.) og Fig. 4 (Constam & Schläpner). Af Haiers Diagram ser man, hvorledes Tabet ved ufuldstændig Forbrænding vokser meget stærkt med aftagende Luftoverskud. Constam & Schläpfer’s Forsøg — fremstillede Fig. 4 — viser, hvor forbau- sende en Forskel der er paa Haandfyring og auto- matisk Fyring, hvad fuldstændig Forbrænding an- gaar. Paa Kontrol efter dette Princip — Bestemmelse