Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

88 FBA COMENIÜSES SAMTID. Raad og fuldstændig uafhængig af Universitetet. Sin rigeste Blomstringstid havde den haft under Johannes Benzes Rektorat, en lærd retskyndig, der efter sin Bortgang fra Skolen i Aaret 1540 eller 1541 blev en fortrinlig og ubestikkelig Dommer i Worms; men tillige en praktisk Skolemand, der ikke alene personlig vaagede over Undervisningen i hver enkelt Klasse, men „ogsaa imellemstunder udspurgte Disciplene i al Fortrolighed, om Lærerne tilfredsstillede dem, og om de kunde følge disses Tale og Udtryksmaade, eftersom der i Skolen fandtes baade Schwabere, Frankere, Nederlændere og Disciple, der skreve sig fra andre Provinser og Egne“. Som Neckarskolens anden Stifter kan Frederik III’s Søn, den alvorlige og rolige Johan Kasimir, betragtes, der som Formynder for sin umyndige Brodersøn Frederik IV administrerede Pfalz 1583-92. Han var i religiøs Henseende — „standhaftig og oprigtig“, som hans Valgsprog lød, — sin Faders tro Søn, „hans aandelige Vaabendrager“, som han kaldte ham, medens Broderen Ludvig VI, som stræng Lutheraner havde vendt sig mod Faderens Bestræbelser med en saadan Iver, at Antallet af forjagne Præste- og Lærerfamilier under ham løb op. til 600. 21. Decbr. 1587 udstedte Johan Kasimir en Ordning, i Kraft af hvilken Skolen uforstyrret virkede indtil Trediveaarskrigens Dage. Der foreligger endnu Love for Neckarskolens Alumner, der sandsynligvis skrive sig fra denne Tid. Heidelberger-Katekismussen skal som symbolsk Bog være bindende for alle og „paa det flittigste læres udenad i alle Klasser“; „den, der ikke bivaaner den [daglige Bøn, om Sommeren Kl. 5 om Morgenen, om Vinteren Kl. 6, hele Aaret igennem Kl. 8 om Aftenen] eller sover den bort, skal bringes til Lydighed med Riset“; hver Morgen skal der endda,