Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie
Forfatter: H. Trier
År: 1893
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 479
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
FRA COMENIÜSES SAMTID.
hed af Kirken eller Staten. Aabne for alle, uden Hensyn til Stand, Folkeslag eller Fædreland, blev det Universiteternes Opgave at sprænge den Kreds, indenfor hvilken Lærdommen hidtil havde været indespærret, og gøre den fra en Standsforret for Gejstligheden til et Fælleseje for Menneskeheden. Selv modne Mænd droge til Universiteterne og kastede ved deres Alder, Rang eller Embede Glans over hele den studerende Stand; det var ikke usædvanligt, at den samme Mand, der i den ene Time optraadte som Lærer, i den næste bæn-kedes i Høresalen som Tilhører og Discipel. Hvor der fandtes et tilstrækkeligt Antal, eller endogsaa kun én berømt Lærer, som kunde give en Skole den fornødne Anseelse, dér voksede hurtig en Højskole frem. Da saaledes Abailard havde maattet fjærne sig fra Paris, samlede der sig paa en ensom Plads i Nærheden af Troyes saa stor en Skare Mænd om ham for at suge skolastisk Visdom af hans Læber, at deres i Hast opførte Boliger snart dannede en hel lille By. Ög da i •Slutningen af det 12te og Begyndelsen af det 13de Aar-hundrede den berømte Azo virkede i Bologna som Lærer i Retskyndighed, strømmede 10,000 Ynglinge og Mænd sammen fra hele Europa for at høre ham. Under saa-danne Forhold var det intet Under, at det ofte holdt haardt at opdrive passende Boliger; de rigere lejede de fattigere ud, og Priserne skruedes op. Allerede i det 13de Aarhundrede begyndte Fyrster, Universiteter og Privatmænd derfor at grundlægge Anstalter, hvori de studerende kunde bo gratis eller for en billig Penge. Saaledes oprettede Arkidiakonus William i Durham 1249 Universitetskollegiet i Oxford og John Baliol 1268 Ba-liols-Kollegiet. Men disse Anstalter havde ogsaa til øjemed at skærme de unge Studenter mod alle de Ud-