Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 91 skejelser, Livet i Universitetsbyerne frembød. Kardinal Jakob de Vitry siger saaledes om Paris: „Offentlige Skøger droge alle Vegne, rundt om i Byens Kvarterer og Gader, næsten med Vold de forbigaaende studerende til deres Bure. I en og samme Bygning var der oven-paa Skole og nedenunder Utugtskipper.“ „Foruden den gennemgaaende Usædelighed mødte man de forskelligste Laster og Lyder, ligesom fordelte efter Nationer og udraabte i staaende gensidige Smædeord: Englænderne vare Drankere, Franskmændene hoffærdige og kvindagtige, Tyskerne rasende Mennesker og uhøviske ved deres Gilder, Burgunderne dumme, Britonerne løse og letsindige, Normannerne forfængelige Skrydere, Flanørerne Fraadsere, yppige og bløde „som Smør“, Piktaverne Forrædere og Krybere, Lombarderne gerrige, ondskabsfulde og feje, Romerne oprørske og voldsomme.“ I Kollegierne, der efterhaanden bleve til formelige Pensions-anstalter, kom nu de unge Mænd til at staa under Opsyn og fulgtes baade frem og tilbage, naar de skulde høre Forelæsninger. At bo udenfor disse lod approbati [avtoriserede Steder] var i Reglen forbudt, særlig strængt i Artistfakultetet, i hvilket Drenge paa 8-10 Aar ofte optoges for at undervises i de nuværende Gymnasialfag. Ogsaa Heidelberg havde tidlig faaet sine Burser, som saadanne Anstalter bl. a. kaldtes, og hver af dem havde af Hensyn til de optagne Drenge „seyn eigen Pedagog“, medens en eller flere Forstandere (Regentes, Rectores, Præfedi, Moder ator es, Proviseres) varetoge Husets hele ordnede Gang. I Følge Statutterne fra 1452 maatte en af disse Anstalter, contubernium Dienysianum, kun optage Disciple og Magistre, som aarlig ikke havde mere end 12 fl. til deres Fortæring; hvem der fik mere end 20 fl. at raade over, maatte inden 5 Dage forlade