Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

92 FRA COMENIUSES SAMTID. Kollegiet. 1 1546 bleve adskillige af Heidelbergs Burser, som Tilhold for den „munkeskolastiske Dannelse“, ophævede eller rettere slaaede sammen til én og, forbundne med Realistbursen, indlemmede i Universitetet, fordi dettes Fred forstyrredes ved Stridigheder mellem deres Beboere, paa den ene Side „Realister“, der tillagde de almene Begreber Realitet, paa den anden Side „Nominalister“, der kun saa Navne i dem. Den forenede Anstalt, som arvede alle de enkelte ophævede Bursers Indtægter, bar fra nu af Navnene Fyrstekollegiet, Artisternes Kollegium eller det store Kontubernium. Ved Siden af dette bestod nu kun contubernium Dionysianum og collegium „in der Bursch“, „den gamle Burs“, der var oprettet 1390 og i det 17de Aarhundrede beskrives saaledes: „Denne Burs var en anselig Gaard og høj Bygning paa to Fløje, havde to Indgange og i Midten et skønt Springvand. I den nordlige Fløj havde Universitetet foroven sin Senatsstue • og sit Arkiv og forneden en filosofisk Høresal med temmelig stort Rum, men noget mørk. Mod Øst i Spidsen var Prytaneet, en vidtløftig Sal, som Teologerne undertiden brugte til deres Forelæsninger og Disputatser, og hvori almindeligvis Doktor- og Rektorgilderne bleve holdte; i dets øverste Del var Universitetets Bibliotek. De øvrige Rum i Bursen beboede den øverste Pedel og, for deres Penge, de studerende.“ Dionysianum’ s Bygning var i Tidens Løb kommen saadan i Forfald, at Stipendiaterne ikke længer kunde bo der; Johan Kasimir lod da en ny opføre, „en høj, smuk Stenbygning med rummelige Gemakker“, der nu ogsaa tjente til „Universitetshus“ og fik Navnet Casimirianum. Den blev færdig i 1591 først paa Aaret og fik samme Aar nye, udførlig udarbejdede Statutter af et strængt kalvinsk Præg: Meninger, der