Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIÜSES SAMTID. 95 XV. Frederik IV af Pfalz. 1. I Frederik IV, „den oprigtige“, som ved Johan Kasimirs Død i 1592 overtog Regeringen, fik Pfalz en Fyrste, hos hvem de videnskabelige Interesser stode i høj Kurs, samtidig med at han arbejdede videre paa sin Farfaders og sin Formynders Opgave og søgte at gøre Kalvinismen til en politisk Magt af europæisk Betydning. I hans Opdragelseshistorie, til hvilken de fornødne Dokumenter endnu ere bevarede, er der givet et levende Billede af Datidens protestantiske Fyrsteopdragelse. Fadei'en, Ludvig VI, var det først og fremmest om at gøre at tænde den uforfalskede Lutherdoms Ild i Drengens Sjæl, og Moderen, Klisabeth af Hesssn, dci var opdragen ved det kursachsiske Hof, hvor den ringeste Afvigelse fra Lutherdommen brændemærkedes som „kalvinsk Gift“, valgte da sin egen tidligere Lærer, Dr. Joachim Strupp, til Leder af Prinsens Opdragelse. I Slutningen af 1578 sendte Kurfyrsten Bud efter ham til Hessen Darmstadt, hvor han var Livlæge, og laante ham for et Par Dage, for at han som sagkyndig og paalidelig Mand kunde tages med paa Raad, naar Bestallingen skulde skrives for den femaarige Prinses anden Opdrager, den unge Mag. Andreas Pancratius. Først i 1581, efter en Prøvetid paa to Aar, fik denne imidlertid Bestallingen som Præceptor og Tugtemester udfærdiget og maatte i Forvejen gennemgaa en Ildprøve paa sin Rettroenhed og, paa Kurfyrstindens udtrykkelige Forlangende, aflægge en formelig Trosbekendelse, som han da ogsaa leverede paa 8 skrevne Ark.