Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

100 FRA COMENIUSES SAMTID. Udyd, kunne tjene ham til ethica og politica exempla og vise ham, hvorlunde Regimentet i alle Freds- og Ufredstider kristelig og nyttelig kan forestaas. Af de øvrige frie Kunster og af Retskyndigheden skal kun det fornemste og nyttigste meddeles og alle unyttige Subtiliteter undgaas. Mieyllus ser ogsaa her Sagen fra et mere almenmenneskeligt Synspunkt, idet han i Stu* dierne ser et Middel til at skærpe Forstanden og stille sig i et sandere Forhold baade til Religion og Moral og minder om Digterens Ord: „Adde, quod ingenuas didicisse ftdeliter artes Emollit mores, nec sinit esse feros (husk, at naar man har lært de fribaarne Kunster til Grunden, inildner det Sædernes Præg, saa at det raa falder bort)“. — Foreløbig indskrænkede Undervisningen, der gaves om Formiddagen 8-10 og om Eftermiddagen 2-4, sig imidlertid, som Timetavlen viser, til Begyndelsesgrundene: Latin, tysk Læsning, Skrivning og en Smule Sang, naturligvis foruden de religiøse Æmner. Kurfyrst Ludvig skulde imidlertid ikke se sine velmente Planér med Sønnen gennemførte; allerede i 1583 døde han og efterlod Frederik en Række Formaninger, som han kort i Forvejen havde indskrevet i sin Bønnebog: . .Hold ærlig over din Stand, vær sanddru, hold hvad du lover, selv om det skulde koste dig Liv og Gods. Vær- ikke ødsel, men vær heller ikke nogen karrig Gnier, spar intet, hvor Æren kræver det . . . Hav den kær, der irettesætter dig og raader dig vel. . . Vogt dig for Drik, thi deraf, siger St. Paulus, kommer et uordentligt Levned, alskens Synd, Skam og Last.“ Hele denne Opdragelse staar i „den skarpeste Modsætning til den følgende Tids; fra det 17de Aar-hundrede af gaves der Fyrsterne en fornem-frivol, fransk-