Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA' COMENIUSES SAMTID. 105 Men da døde baade Henrik og Frederik samme Aar, og dermed var Unionens Livskraft brudt. Ogsaa Interessen for Oplysningsvæsenet laa Frederik i Blodet. Endnu næsten som Dreng besøgte han flittig de akademiske Høresale og bivaanede Disputere-øvelserne. Da en „Studenterkrig“ i 1586 havde ført til en varig Spænding mellem Universitetet og Borgerne i Heidelberg, valgte det akademiske Senat den enduu ikke trettenaarige Kurprins til Universitetets Rektor. Han holdt ved sin Tiltrædelse en kort, men kraftig Tale, tog sig med megen Iver af de foreliggende Sager, paalagde bl. a. Senatet at føre et Slags historisk Aar-bog, hvori der toges særligt Hensyn til Universitetet, og genvalgtes til Rektor, da det første Aar var omme. Omgang med lærde Mænd, baade alvorlig og spøgende, satte han stor Pris paa, skønt han selv ikke just var nogen lærd Fyrste, og Universitetsannalerne fortælle om hans muntre, venlige Væsen ved festlige Lejligheder, uden at hans Imødekommen dog gjorde noget Skaar i hans Myndighed. Da han overtog Regeringen, gik Universitetet en glimrende Fremtid i Møde. Først under ham fjærnedes de sidste Rester af den middelalderlige Skolastik, og Universitetet blev, hvad man dengang maatte kalde en aandsfri Planteskole for den kommende Slægt. De fleste Lærerposter vare besatte med dygtige og berømte Viden-skabsmænd. For at gøre Undervisningen overskueligere forordnede Frederik 6te Juni 1600, at „curriculum studierum (Studieplanen) i hvert Fakultet skulde være gennemført i Løbet af fire Aar“, og at Dogmatikken skulde gøres færdig paa to. Desuden bleve de kostbare Takster ved Promotionerne nedsatte. Men særlig virkede han, støttet af sin Kansler Eheim, til bedste for de. almendannende, aandelig vækkende Studier. For Histo-