Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

106 FRA COMENIUSES SAMTID. rien oprettede han en egen Lærestol, og han var den første, der udnævnte en Professor i det arabiske Sprog. Forrest i aandeligt Liv og Selvstændighed gik da ogsaa det filosofiske Fakultet. Heidelberg blev et Tilflugtssted for Folk, der uden Embedsstilling vilde leve den lærdes Liv og styrkes af en frisk aandelig Atmosfære. En saa rig Udveksling af videnskabelige Interesser har Uni-. versitetet næppe nogen Sinde'senere, saa længe det var pfalzisk, været Sæde for, og Antallet af tilstrømmende Ynglinge, der som Studenter vilde ligge ved Universitetet, har aldrig til Stadighed været saa stort som dengang. Universitetsreformen, der laa underskreven siden Johan Kasimirs Dage, blev jo nu ogsaa i 1605 ført igennem. Ikke blot til Professorerne, men ogsaa til Studenterne blev der taget det største Hensyn. Det kurfyrstelige Bibliotek tog under Frederik, der selv var en ivrig Bogelsker og navnlig satte Pris paa gammeltyske Haandskrifter, et stort Opsving; som Europas kosteligste Bogskat var det „en af hele Tysklands rigeste Prydelser, der vakte Beundring hos alle, som saa denne righoldige Samling af de mest udsøgte Mindesmærker, der ere tilovers fra Oldtiden,“ og saa godt som alle lærde paa den Tid, nære og fjærne, stode i Taknemmelighedsgæld til Biblioteket. Ved den velvillige Imødekommen fra Styrelsens Side har det bidraget overordentlig til at udbrede videnskabelig Dannelse, indtil det under Trediveaarskrigen røvedes og førtes til Rom. Ogsaa paa de lærde Skoler havde Frederik sin Opmærksomhed henvendt. Under hans Regering udstedtes en, senere ofte genoptrykt, Undervisningsplan (Institvtio jvventvtis in pædagogiis illvstribus inferioris Palatinatvs). I Modsætning til den omtrent samtidig udarbejdede Plan