Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 109 derfor ogsaa faa Paalæg om altid at tale Latin, saavidt muligt klassisk og pynteligt, saa skal dog Læsningen i det gamle Testamente om Morgenen og Aftenen finde Sted paa Tysk, for det første, for at alle skulle kunne forstaa det, for det andet, for at det altid kan blive de samme Udtryk, der skulle huskes, for det tredje, fordi Modersmaalet dog trænger dybere ind end Latinen, selv hos lærde Mænd, og de fleste Skoledisciple skulle være praktiske Folk eller Lærere i Skoler og Kirker, men kun meget faa Universitetsprofessorer. „Derfor skal der gøres, hvad der gavner flest og skader ingen,“ desuden °gsaa fordi man, naar Drenge skulle lære Latin og Græsk, kun skal forelægge dem de klassiske (elegantes) Forfattere i disse Sprog. At denne Undervisningsplan ikke blot optrykkes i Heidelberg endnu hen imod Aarhundredets Slutning (1683), men ogsaa ved dets Midte (1644) i Nürnberg, viser, hvilket Ry den og gennem den det pfalziske Skolevæsen under Frederik IV havde vundet. Heller ikke den lavere Skole glemte han: han lod en almindelig Visitation af Kirker og Skoler foretage, en forkortet Katekismus paa Grundlag af den større udgive i 1598 og Katekisationer indføre i Købstæder og Landsbyer. Da Comenius omtrent 3 Aar efter Frederiks Død indtraf i Heidelberg, stode alle hans Institutioner endnu i fuld Blomst, og næppe kunde vel en ung Mand, hvis Livsopgave Skolen skulde blive, dengang have truffet noget Sted, hvor hans vaagnende pædagogiske Interesse kunde blive lagt bedre i Vuggen.