Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

110 FRA OOMENIUSES SAMTID. XVI. David Pareus. .En Professor, der virkede ved Heidelbergs Universitet, den Gang Comenius som ung Teolog studerede der, og af hvis Tankegang han synes stærkt berørt, er David Pareus, der paa det kirkelige Omraade higede efter den samme Fred og Enighed mellem Protestanterne, som Frederik IV af Pfalz havde søgt at virkeliggøre paa Politikkens Enemærker. Næppe har han været uden Indflydelse paa, at ogsaa Comenius sit Liv igennem besjæledes af en Fredsapostels Aand midt i alle Tidens Sammenstød og Stridigheder. Hans sunde Sans viser sig allerede i saa lille et Træk, som at han i sin Ungdom af al Magt arbejdede paa at beholde sit oprindelige tyske Familienavn, uden dog at kunne føre sit Ønske igennem overfor sin Lærers, Zach. Ursinuses, myndige Dom, at det var noget, der paa ingen mulig Maade lod sig gøre, saa at „Wäng-1er“ blev til det lærde, græsk-latinske „Pareus“ (na^eta, Kind. t. Wange). Som Fred i det hele ikke var Tidsalderens, saalecles havde den heller ikke været hans Barndoms Præg. I sin Fødeby Frankenstein i Øvreschlesien, hvor han var kommen til Verden 1548 som Søn af en tarvelig Bisidder i Retten, havde han i Skolen en Lærer, „der ikke just var saa lærd, som han var haard," og til daglig Brug efterlignede, overfor sin rædselslagne Disciple, de Gennempiskninger, hvormed Lakedæmonerne fejrede Gudinden Artemis Ortias Fester. I Hjemmet havde han en Stifmoder, der var ham paa Nakken og mere end én Gang hviskede Faderen en Djævel i Øret, saa at Drengen, skønt hans Hu stod til andet, i sit 14de Aar blev sendt til Breslau for at komme i Apotekerlære. Det varede da