Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIL’SES SAMTID. 111 heller ikke længe, før han vendte hjem igen; men da han gyste ved Tanken om Skolen og dens Tyran, blev han paa Stifmoderens Foranstaltning sat i Skomagerlære. Saa slog endelig hans Forløsnings Time, da han i sit 16de Aar blev sendt til Hirschberg, hvor hans Bysbarn Christ. Schilling var Rektor, for at bygge videre paa de Kundskaber, der allerede hjemme var lagt Grunden til. Schilling var en alsidig dannet Mand, særlig kyndig i Græsk, senere kronet i Padua med den højeste Pris i Medicinen; i Hirschberg plejede han, sammen med sine Disciple, at bestige Riesengebirge, ved hvis Nordside Byep laa, og maale Bjærghøjderne med et matematisk Instrument. Pareus lærte paa den Maade at gøre topografiske Iagttagelser, som han senere kunde meddele sine Børn, naar han fortalte dem om sit Livs Begivenheder. Urimeligt er det vel ikke, at han her ogsaa lagde Grunden til den Interesse, han som Student nærede for Geometri og Astronomi, en Interesse, hvorom de omhyggelige geometriske og astronomiske Tegninger vidnede, som han i Mængde efterlod sin Søn. Ved Sommersolhverv gik Disciplene i Hirschberg gærne to Gange op i Bjærgene, lejrede sig paa Toppene, spiste og sang og tændte sig et Baal for at overnatte der oppe, hvor de saa til sine Tidsr bl. a. ogsaa saa’ Rübenzahl spøge i Stormvinden og Taa-gerne, saa de maatte kaste sig fladt ned paa Jorden, ty ind i Bjærghulerne eller i lange Kæder Haand i Haand skynde sig ned til fredeligere Egne. Andre Gange fik Disciplene Ordre til at vade over Elbens nærliggende Kilder for senere i Wittenberg at kunne paastaa, at de havde gaaét over Elben paa deres Fod. Schilling havde i sin Ungdom ni Aar igennem hørt Melanchthons Forelæsninger i Wittenberg og tilegnet sig hans friere Opfattelse i Nadverspørgsmaalet. Omtrent to