Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

112 FRA COMENIUSES SAMTID. Aar efter at Pareus var traadt ind i Skolen, rejser nu Sognepræsten i Hirschberg Balth. Tilesius én Storm mod Schilling, fordi han har meddelt sine Disciple et og andet, den gejstlige Mand ikke kan billige; og halvt mod Byraadets Vilje faar Kirkens Vogter Rektoren forjaget, til stor Sorg for de efterladte Disciple. Det kom til Sammenstød mellem Pareus, der var vunden for sin Lærers Meninger, og Faderen, der allerede saa sin Søn styrte fortabt ned i Vildfarelsens Afgrund. Forgæves henviste Ynglingen til Pauli Ord (1 Th. 5,11): „Prøver qlle Ting; beholder det gode,“ og forsikrede, at han ligesom Apostlen vilde øve sig i „at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene“ (Ap. G. 24, 16). Hemmelig udstedte Faderen en Skrivelse, h^ori han gjorde Sønnen arveløs, og gemte den under en Lægte i Taget, hvor den stak, indtil han adskillige Aar efter, formildet ved en Prædiken, Sønnen holdt i sin Fødeby, trak den frem og tilintetgjorde den. Efter flere strandede Planer fra Faderens Side og under Henvisning til de Udgifter, Fuldendelsen af hans Studier ellers vilde medføre, afpresser Pareus tilsidst sin Fader et Løfte om ikke med Magt at modsætte sig hans Afrejse og følger saa, tillige med en Del af sine Meddisciple, Schilling gennem Böhmen, hvor han mere end én Gang maatte tigge sig frem, til Pfalz, hvor Frederik HI (1566) havde ansat Schilling som Rektor ved det nyoprettede Gymnasium i Amberg. Herfra sendte Schilling straks Pareus og ti andre af sine gamle Disciple, velanbefalede, videre til Heidelberg, hvor de alle optoges i Sapienskollegiet. Et Par Aar efter, 1568, trak Zacharias Ursinus, dets Forstander, sig tilbage fra sin Universitétsvirksomhed som Professor i Dogmatik for helt at kunne ofre sig for Kollegiet. Tiltrækningen mellem ham og Pareus var gensidig. Efter dennes Bort-