Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FRA COMENIUSES SAMTID. 117 Wirst du disz thun, so wird er dir gar eben Als seim trewen Knecht die ewig Ruh geben, In seim frewdreichen Leben." Ogsaa i Logikken, hvori Ursinus førte ham ind, og som han stadig vedblev at dyrke ivrig og omhyggelig søgte at overlevere til sine Disciple, holdt han sig, med sin fredelskende Natur, til dens, af Aarhundredets Hyldest hævdede, klassiske Mester, og kunde ikke taale Ramuses Kritik over Aristoteles, der syntes ham at oprykke alle Logikkens gamle Grænseskel og stille alt paa vilkaarlige Pladser, samtidig med, at den førte Ungdommen ind paa Anmasselse og Trættekærhed. Spottende skrev han i et latinsk Epigram: »Hvad du gør om, gør du galt, Epicurus, og hvad du beholder i din Fysik, er jo mit, sagde engang Demokrit. Kunde til Ramus mon ej Aristoteles sige det samme: Hvad du gør om, gør du galt; hvad du beholder, er mit.“ „Ikke blot Dagens Sved, men ogsaa Nattens vaagne Timer“ vedblev han at hellige særlig Aristoteleses Logik °g Etik, idet „han forbandt Filosofiens Tillokkelser med Geologiens alvorlige Betragtninger“. Om den Flid og Iver, med hvilken Pareus kastede sig over de teologiske Studier, tale de pyntelige haand-skrevne Udtog, som han, der var en Mester i hebraisk, syrisk, græsk, latinsk og tysk Skønskrift, havde gjort særlig af Hier. Zanchiuses teologiske Forelæsninger, og som hans Sønner bevarede som en Skat i Slægten. Som Præst i Winzingen, i en Alder af nogle og tredive Aar