Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

118 FRA COMENTOSES SAMTID. optog han med fornyet Iver sine teologiske Studier, gjorde kirkehistoriske Optegnelser og Udtog af Kirkefædrene, som han forsynede med Noter, særlig for at paavise, hvorledes alle Hovedpunkterne i den reformerte Lære stemmede med Kirkefædrenes Udtalelser. Den Bog, hvori han samlede disse sine Studier, vedblev han hele sit Liv igennem at holde højt i Ære og testamenterede den i Penges Sted til sin ældste Søn. 1584 blev Pareus saa Professor ved Sapienskollegiet, 1592 Medlem af Kirkeraadet, 1593 Doktor i Teologien, endelig Professor ved Universitetet, 1598 i det gamle Testamentes Fortolkning, 1602 i det ny Testamentes, og i hans efterladte Skrifter foreligger der vidtløftige Kommentarer til Biblens forskellige Bøger. Han var den Videnskabsmand, hvis Pen stadig benyttedes, hvor det gjaldt officielt at forsvare Landsreligionen mod anderledessindedes Angreb. Som protestantisk Teolog følte han sig først og fremmest kaldet til at bekæmpe Pavedømmet. Her er ingen Fred eller Overenskomst mulig. Paa Romerkirken anvender han Ordene hos Matthæus (15,6): „Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for eders Vedtægts (eders Traditioners) Skyld.“ „Det romerske Babylon har udbredt og udbreder daglig, ikke Guds Ord, men skrækkelige Afskyeligheder over Jordens Kreds; Kristi Evangelium har det alt længe trampet paa og forfølger det indtil denne Dag med Ild og Sværd.“ „Ceremonier, overtroiske Handlinger, Afgudsbilleder ere forøgede og forstærkede i det uendelige, i den Grad, at man ved at sammenligne Papismen nu til Dags med Hedenskabet i gamle Dage næppe vil kunne finde anden Forskel end Navnene.“ „Hvad er i Virkeligheden Pavedømmet andet end den græsselige Afgudsdyrkelses Værksted?" Medens