Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

FKA COMENIUSES SAMTID. 119 Protestanterne tillægge Guds Forsyn alene Styrelsen af Verden, saa udstykke Papisterne Forsynet mellem deres Helgene: „Himmeldronningen Maria spiller Hovedrollen, Sankt Peder er Himlens Nøglebærer og Dørvogter, St. Antonius mæsker Svinene, St. Apollonius helbreder Tænderne, St. Nikolaus hjælper Søfolkene i Fare, St. Margareta forløser de fødende, St. Roehus afvender Pest osv. Intet i Verden er der, som deres Helgene ikke styre og ordne, ret som om der ingen Gud var eller Gud i Himlen var død.“ Medens Protestanterne kun døbe Mennesker, døbe Papisterne ved en skrækkelig Misbrug ogsaa Klokker. Ganske vist kalde de det hellere en Velsignelse end en Daab; men det hjælper dem ikke at fornægte Navnet, naar de dog til Klokkernes Velsignelse anvende hele Daabens Tilbehør, Paakaldelsen af den hellige Treenighed, Vandet, Salven, Saltet, Fadderne og Navngivningen. Medens Protestanterne tro, at Nadveren er indstiftet for at nydes, men ikke for at tilbedes og bæres omkring, saa løfte Papisterne Nadverbrødet i Vejret, vise det frem, tilbede det og bære det om, som om det var selve Kristus. I et eget vidtløftigt Afsnit af sit Skrift „Irenicum“ (p. 198 — 241) samler han derhos paa Rad alle de indbyrdes Modsigelser, hvori de papistiske Teologer gøre sig skyldige overfor hele Troens Indhold °g alle Kirkens Forhold. Allerede som ung 23aarig Præst i Scheltenbach drages Pareus personlig ind i Striden mellem Katolikker °g Protestanter: Katolikkerne lukke ved hans Ankomst Kirkedøren for ham, Protestanterne aabne den med Magt, fjærne Kirkens Billedstøtter og vælte Messealtrene; og da han anden Gang bliver Præst — efter en Mellemtid som Klasselærer ved Gymnasiet i Heidelberg, en Post, han giver Afkald paa for ikke, fredelskende som han