Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

120 FRA COMENIUSES SAMTID. er, at trækkes ind med i en Strid mellem Skolens foresatte —, maa han atter med Magt indsættes i sit Embede og renser Kirken for dens Billeder, overgiver dem som Træ- og Skarnsguder til Flammerne, en Bedrift, han forherliget i et latinsk Digt. I 1617, omtrent 45 Aar efter, da han som Prodekanus ved Universitetet skulde forfatte dets Festprogram i Anledning af Protestantismens Hundredaarsfest, valgte han i Overensstemmelse med Lejligheden til Æmne for sin Afhandling den Sætning: „Hvo der vil frelses, maa fremfor alt fly det romerske Pavedømme,“ et Æmne, han behandlede i 237 Teses. Skriftet blev oversat paa Tysk, og Pareus anede, det vilde bringe ham Ufred — allerede i 1602 var han paa Grund af en Tale, han havde holdt mod Jesuitterne, kommen i en (1604 trykt) Brevveksling med Joh. Magirius. Natten efter, at han havde gennemset den tyske Oversættelse af sin Festafhandling, drømte han, at en mjavendeKat forstyrrede ham i hans Arbejdsstile. Han søgte at faa den til at tie og aabnede tilsidst Døren, for at den skulde løbe ud. Den gjorde Mine dertil, men vendte sig i Døren dm mod ham og for med Kloerne op i Ansigtet paa ham. Det var Pareus et betydningsfuldt Varsel, og da han Dagen efter fik sendt et Stridsskrift imod sig fra Mainz af Jesuitten Adam Contzen, udbrød han: „Det er Katten, som vil kradse mig.“ Der udspandt sig ogsaa en Fejde imellem dem, og saa alvorlig mente Pareus hans Stilling var, at, da Tredive-aarskrigen et Par Aar efter stod i fuld Flamme, og Heidelberg blev mere og mere truet, følte han sig ved Tanken om denne sin pligtskyldige Kamp for Kristi Sag mod Antikristen tvungen til at flygte trods sine 73 Aar, fordi han, som han sagde, ikke vilde falde i Trællenes (cacularum) Hænder. Allerede et Par Aar i