Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Andet Bind
Af Opdragelsens Historie

126 FRA COMEKIUSES SAMTID. sin Tid kunnet udjævnes paa et eneste lille Punkt nær; Polakkerne have fundet hinanden; Bøhmerne have fundet hinanden; de tyske evangeliske Stænder have fundet hinanden. Hvad andet staar tilbage, end at Teologerne finde hinanden og udsones?“ Idet han hævder Modsætningen mellem hvad der hører Troen til, og hvad der hører Teologien til, søger han dernæst at stille de religiøse Læresætninger i en perspektivisk Orden, ved hvilken Stridspunkterne komme til at ligge paa Afstand i Baggrunden, i Troslivets Periferi. „Ubekendtskab med Troens katolske [o: almengyldige] Artikler er fordømmelig hos alle, Tvivlen om dem farlig, Fornægtelsen af dem kættersk og ugudelig. Ubekendtskab med de teologiske Slutninger er ikke fordømmelig hos alle, saa lidt som Tvivlen om dem eller Fornægtelsen af dem altid er kættersk eller ugudelig. De katolske Artikler ere Troens og Frelsens Grundlag; de teologiske Slutninger bygges over dette Grundlag, snart som Guld og Sølv, snart som Avner og Straa. I de katolske Artikler har de troendes Fællesskab, Tro, Haab, Kærlighed og Frelse sin Grund. I de teologiske Slutninger har der altid været, vil der altid og kan der være Uoverensstemmelser mellem Teologerne, uden Brud paa Troens og Kærlighedens Enhed og uden Fortabelse af Frelsen. Om de katolske Artikler er endelig Enighed i Kirken ganske . og aldeles nødvendig; men for teologiske Slutningers Skyld at ville sprænge Kirken er ikke Tegn paa kristelig Kærlighed, men paa antikristeligt Hovmod.“ Pareuses velmente og varme Ord fandt imidlertid ingen modtagelig Jordbund; den Tid var endnu ikke kommen, da man var i Stand til at se bort fra det uvæsentlige og holde sig til det væsentlige; i Wittenberg